Fortsæt til indhold
Digitalt

Nikon-kameraer er bedst i test

Tænk har testet 113 kompakte kameraer og resultatet er, at Nikon har to kameraer i top tre.

Af MIA HJORTSBERG

En test af kompakte kameraer, der er foretaget af Forbrugerrådets blad Tænk, anbefaler tre kameraer som bedst i test. De tre kameraer ligger alle med en samlet bedømmelse på 65 % baseret på funktionalitet, brugervenlighed, pris og billedkvalitet. Læs mere om testen hos Tænk.

På Tænks hjemmeside kan man også købe hele testen for 70. kr.

Store zoomområder

Det første kamera er Panasonic Lumix DMC-TZ8, der har høj billedkvalitet og brugervenlighed, da det har 12x optisk zoom og 40 Mb indbygget hukommelse og er meget let at betjene.

Det andet er Nikon Coolpix S8100, der er et lidt større kamera med 10x optisk zoom. Det har fokus på billed- og filmkvalitet med en hurtig videooptagelse.

Sidste kamera, der er bedst i test, er Nikon Coolpix L110, som er et stort kamera med mulighed for 15x optisk zoom. Det er rimelig let at betjene og har en fin billedkvalitet. Dog går der lidt tid, før man kan tage et nyt billede.

Læs også: Test: Kompaktkameraer for enhver smag