Test: Nikon D3s flytter grænser
Nikons nyeste professionelle kamera kan praktisk talt se i mørket. Med rekordhøj lysfølsomhed åbner der sig muligheder, man ikke har haft tidligere.
Nogle motiver må man bare opgive. For det er ikke altid, man kan parkere kameraet på et solidt stativ og skabe de billeder, man vil, når lysforholdene er dårlige. Actionscener i svagt eftermiddagslys kræver et lysfølsomt kamera, som tilllader, at man kan skrue ISO-værdierne så meget op, at lukketiden bliver kort nok til, at billederne bliver skarpe. Men da risikerer man betydelige mængder billedstøj, som man ikke ønsker.
Nikon har lagt overlæggeren – og lysfølsomheden – højt med den nye D3s, som sammen med Canon EOS 1D mk IV er det eneste spejlreflekskamera, som har over 100.000 ISO lysfølsomhed. Med imponerende 102.400 ISO er det med spænding, at vi ser frem til, hvordan billederne ser ud. Indtil nu har 3.200 og 6.400 ISO i bedste fald været brugbart, og da kun på små papirkopier. Men Nikon D3s giver de professionelle både 6.400, 12.800, 25.600, 51.200 og altså 102.400 ISO. I praksis betyder det, at man kan tage portrætbilleder med et Nikkor-objektiv som 85mm f1.4D i lyset fra et stearinlys og alligevel have så kort lukkertid, at man får skarpe billeder, selv med håndholdt kamera.
Bedre autofokushastighed
Nikon D3s har en ny billedsensor med automatisk støvfjerning i 35 mm format på 24 x 36 mm, med 12 megapixels i full-frame, forbedrede mikrolinser over sensorerne og en helt ny kreds for at reducere faren for billedstøj. Kameraet kan optage video i 720p/24fps HD-kvalitet med lyd. Enten fra den indbyggede mikrofon eller ekstern mikrofon. Nikon har også forbedret den kontrastbaserede autofokus, når man bruger kameraets højopløste 3-tommers skærm som søger. Bortset fra dette er der bare marginale ændringer sammenlignet med den udgående D3 og fullframe-modellen D3x med 24 MP billedsensor.
Kameraet har fået yderligere forbedret autofokushastighed – op til 30 procent hurtigere end D3, når kontrastbaseret fokus bruges i live view, og er lige så hurtig på serieoptagelser med 9 billeders maksimal skudhastighed og bufferkapacitet til 130 JPEG - eller 48 råbilleder i serie. I DX-format, hvor man bruger en mindre del af billedsensoren (5,1 MP fra 24 x 16 mm af billedfladen), kan man skyde serier med 11 bps.
Brugervenlighed
Det solide kamerahus i magnesiumforstærket aluminium med gummipakninger til at holde støv, skidt og regnvejr ude, har beholdt brugervenligheden fra D3 og D3x. Kameraet har ladeplads til to batterier samtidig, og et fuldt opladet batteri rækker til 4.300 eksponeringer mellem hver ladning. Der er intervalmeter, elektronisk vater med visning på skærm, trådløs blitzstøtte, trådløs overførsel af billeder med WT-4 senderen (ekstraudstyr) og HDMI-billedudgang. Med to spalter til hukommelseskort kan man vælge, om man skal tage back-up af billedfilerne på det andet kort eller skrive til det næste, når det første er fuldt. Det er også muligt at lagre stillbilleder i NEF- (RAW) format eller JPEG-kopier på et af hukommelseskortene og videooptagelser på det andet.
Billedkvalitet
Fraværet af full HD i 1080 videoopløsning vil sikkert bekymre nogen. Men 1280 x 720p i maksimalt 5 minutters sammenhængende sekvenser holder fint for de fleste produktioner, og fotojournalister vil næppe få brug for mere. Desuden er videokvaliteten meget høj. Man kan ganske vist ikke bruge autofokusen under optagelse, men man kan bruge hele ISO-skalaen. Stillbilleder kan man plukke direkte fra videooptagelser, hvis man vil.
Man kan lave efterprocessering af råfiler med kameraets integrerede råfilbehandling og ændre mange forskellige parametre som billedstørrelse, farve, farvebalance, hvidbalance, filtereffekter og ikke mindst støjreduktion, for at nævne noget. Sidstnævnte er helt sikkert noget, man kan få brug for. 102.400 ISO er meget høj lysfølsomhed, og det bør ikke komme som nogen overraskelse for nogen, at man ser billedstøjen tydeligt på billeder, som er taget med så høj ISO-værdi.
Relativt grov kornstøj og markeret farvestøj kan virke skæmmende for nogen, og billederne har begrænset anvendelse med så meget støj. Bare det at vælge 51.200 ISO reducerer billedstøjen betragteligt, og man sidder med flere billeder, som faktisk kan bruges selv i A3-format. Men 12.800 og 25.600 ISO er meget brugbart. Jeg vil hævde, at D3s leverer næsten lige så rene billeder på 25.600 ISO, som D3 gør på 6.400 ISO. Det muliggør langt flere håndholdte eksponeringer med D3s, ikke mindst med Nikkor optik, som har Nikons VR billedstabilisator integreret.
Konklusion
Hvis man ikke har brug for den ekstreme 24 MP opløsning fra D3x, er D3s et langt mere anvendeligt kamera til pengene. Farvegengivelsen er førsteklasses, billedsstøj er ikke et tema op til 12.800 ISO og knapt generende ved 25.600 ISO. Man kan tage billeder i så svagt lys, hvor alle andre kameraer giver op. Ergonomien er også førsteklasses, ligeledes kvaliteten, og med optik af højeste kvalitet kan man skabe billeder – og video – med Nikon D3s, som selv de mest kræsne professionelle hidtil bare har kunnet drømme om. Nikon D3s flytter grænser og skaber standarden for, hvor god billedkvalitet man kan få fra et spejlreflekskamera, når opløsning ikke alene er svaret.
LÆS OGSÅ: Nikon D3x er ekstremt professionelt