Test: Hybridkamera overrasker

Tænk dig et kompaktkamera med funktionerne og billedkvaliteten som hos et spejlreflekskamera. Et kamera lille nok til, at det er nemt at tage med sig, men som har alle fordelene fra et spejlreflekskamera pakket pænt ind i et kamera, som mere ser ud som et kompaktkamera – bare uden ulemperne. Så får du Olympus PEN E-P1, et hybridkamera med HD-videooptagelse, som sammensmelter kompaktkameraet med spejreflekskameraet og har udskiftelig optik og billedkvalitet, som er bedre end langt dyrere kameraer.

Brugervenlighed

Kameraet er lidt større end kompaktkameraer som Canon Powershot G10 og Panasonic Lumix LX3, men meget mindre end selv de mindste spejlreflekskameraer som Olympus E-450 og Nikon D300 og ligger meget godt i hånden.

Det er enkelt at få et godt greb om kameraet, og helt til højre på bagsiden sidder et praktisk indstillingshjul, som man bruger til for eksempel eksponeringskompensation. Ringen omkring indstillingsknapperne kan roteres og trykkes på for hurtige ændringer af indstillinger.

Billedkvalitet

Det er virkelig lykkedes Olympus at lave et attraktivt kamerea til de mange, som ønsker sig et spejlreflekskamra, men som værgrer sig ved at tage springet op fra kompaktkameraet, fordi spejlreflekskameraer opfattes som store, tunge og komplicerede. Men til syvende og sidst er det billedkvaliteten, det hele står og falder med. Og her svigter E-P1 ikke. Det har en fremragende opløsning og fantastisk fin detaljegengivelse. Billedstøj er næsten ikke noget tema længere, og på lysfølsomheder over 800 ISO er korn- og farvestøj godt kontrolleret med marginalt med billedstøj, når man forstørrer billedet på en skærm. Man skal passere 2500 ISO, før udskrifter i A3-størrelse afslører fin kornstøj i mørkere dele af motivet, hvilket er på niveau med billedstøj fra dyrere kameraer som Nikon D90 og EOS 50D.

Autofokus

Den optiske kvalitet holder altså fuldt ud, men det er alligevel ikke sikkert, at alle billederne bliver lige skarpe. For med Firmware-version 1.0 i E-Pi er de fasebaserede autofokus til tider så træge, at man ikke kan bruge kameraet til udstrakt actionfotografering, som man kan med de fleste spejlreflekskameraer med kontrastbaseret autofokus. Autofokusen kan ikke følge med tempoet til bevægelige objekter, og så er det smartere at prefokusere mauelt, før man skyder en serie af tre billeder per sekund (maks. 10 billeder), fordi du så kan regne med mindst et skarpt billede. Når man sigter på motivet og trykker udløseren halvvejs ned, fokuserer objektivet først bag motivet, så korrigerer det tilbage, til det finder skarpt fokus. En tidsforsinkelse og unødig proces, som Olympus snarest bør rette op i en firmware-opdatering. Panasonic har allerede vist, hvordan autofokusen skal fungere i mFT-kameraet Lumix G1.

Videokvaliteten

Kameraet bruger samme autofokus på videooptagelser, og problemet er det samme der. Men videokvaliteten er derimod upåklagelig. Farvegengivelsen, kontrast og skarphed står ikke tilbage for Canon EOS 500D eller Panasonic Lumix GH1. Lydoptagelserne er krystalklare fra E-P1, men stereomikrofonen har ikke justerbar følsomhed, og man kan ikke koble ekstern mikronfon til.

Konklusion

Olympus PEN E-P1 har fået samme batteri som E-450, men med konstant skærmbrug giver batteriet aldrig mere end 300 eksponeringer pr. ladning. Læg derfor et ekstra batteri ind i budgettet, for E-P1 er et kamera, mange vil finde meget glæde i. Billedkvaliteten er upåklagelig, i absolut topklasse, kameraet er både kompakt, let og samtidig solidt. Og med undtagelsen af autofokusen er det fænomenalt brugervenligt og anvendeligt. Hvadenten man skal erstatte et kompakt- eller spejlreflekskamera.

Læs også: Test: Professionelle kompaktkameraer