Fortsæt til indhold
Digitalt

Det bedste program til pc-søgning

Der findes mange forskellige søgeprogrammer, der kan hjælpe pc-brugeren til at finde gemte filer på computeren. Test af seks forskellige gratisprogrammer.

Det spørgsmål satte "Komputer for alle" sig for at besvare ved at teste seks forskellige programmer, der alle er kendte og velrenommerede.

"Komputer for alle" placerede otte filer i forskellige mapper på harddisken. Filerne var repræsentative for den type filer, som de fleste brugere anvender. Nogle havde ordet "Komputer" i navnet, andre havde det gemt i selve indholdet. Opgaven var så at lade søgeprogrammet finde ordet. Desuden indgik brugervenlighed i testen.

En af testens positive overraskelser var Windows Vista Instant Search, som kun er tilgængelig, hvis man køber Windows Vista, men til gengæld er den en af de store gevinster ved at skifte XP ud.

Test-vinderen blev dog gratisprogrammet Copernic Desktop Search, som vandt på hurtig indeksering og detaljeret tilpasning. Til gengæld var den langsom til at starte op, og programmet kan virke uoverskueligt.

Bundplaceringen indtog Aduna Autofocous 2006I, som får skudsmålet "Grimt og amatøragtigt". Det taber bl. a. på dårlig brug af grafik, klodset brugerflade, langsom søgning, og at det fylder meget på harddisken.