Glæfte og sæt: Ukendte ord for velkendte fænomener
Har du også prøvet at sende en e-mail uden at få vedhæftet filen, så har du glæftet. Se her, hvilke andre fænomener, de fleste kender - uden at kende ordet for.
Sproget er foranderligt og under evig udvikling.
Nogle ord uddør og forsvinder, mens der konstant kommer nye til, integreres, opfindes eller lånes og med tiden bliver en del af det danske sprog.
Men selv i det danske talesprog er der handlinger, ting og begreber, som man dagligt kommer i kontakt med, men måske uden at vide hvad hedder.
Her er tre bud på ord, som du måske ikke kendte i forvejen om velkendte fænomener.
1) Sæt
”Sæt” er for tørsten, hvad mæt er for sulten. ”Sæt” betyder, at man ikke længere er tørstig.
Ifølge sproget.dk går ordet helt tilbage til omkring år 1700 og blev genoplivet i en konkurrence i et ugeblad i 1899.
Ordet ”utørstig” eksisterer også, men er heller ikke særligt udbredt i det talte sprog.
2) Glæfte
”Tak for e-mailen, men du har vistnok glemt at vedhæfte filen?”
Har du også fået sådan et svar tilbage efter at have sendt en e-mail uden vedhæftningen, så har du prøvet at glæfte
”Glæfte” er en sammentrækning af ordene ”glemme” og ”vedhæfte”. Så det er egentligt en smart og meget naturlig og logisk konstruktion, fortæller dr.phil. Frans Gregersen, der er professor i dansk sprog ved Københavns Universitets Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.
3) Huller i sproget
Har en bestemt ting, handling eller et fænomen ikke et ord, så kaldes det, at der er ”huller i sproget”.
Den meget meta-beskrivende vending er et udtryk for manglen på et ord, som der egentligt er behov for i sproget, men som endnu ikke er opfundet, forklarer Eva Skafte Jensen, der er dr. phil. i nordisk filologi og seniorforsker ved Dansk Sprognævn.
- Man har ordet ”misundelig”, men man har ikke noget, der beskriver det fænomen, at man egentligt under nogen noget, men at man også gerne ville ønske det for sig selv. Det kaldes for ”huller i sproget”, uddyber hun.
/ritzau/FOKUS