Mytedræber: Her går vi galt af Alzheimer

85.000 danskere lever med en demenssygdom. Men de er ikke de eneste, som har sygdommen inde på livet.

En halv million danskere er pårørende, kolleger eller på anden vis berørt af demenssygdom, og 80 procent af dem havde i 2016 en oplevelse af, at der er stor uvidenhed om demens i samfundet. Det viser tal fra Alzheimerforeningen.

Else Hansen, der er rådgiver på demenslinjen, forklarer her nogle af de mest gængse misopfattelser om demenssygdomme og særligt Alzheimer, hun møder.

1) Folk med Alzheimer sidder på et plejehjem og skal mades

- Man kan snildt møde en person på 55 år, som styrter af sted og har det sjovt, men som altså også har Alzheimer. Og det kan folk ikke få til at passe med deres billede, siger hun.

Else Hansen understreger, at en tidlig diagnose er vigtig, for at man kan få flest muligt gode år med sygdommen.

- Og demens er altså ikke noget, der først rammer, når man er blevet rigtig gammel, siger hun.

2) Demens tager hukommelsen med det samme

- Det kan starte som almindelig glemsomhed, som du og jeg også oplever nogle gange. Man kan være lidt travl og forfjamsket, og nogle dage vil mailbakken på arbejdet ikke makke ret, siger hun.

For den syge breder glemsomheden sig med tiden til flere ting, så man kan glemme aftaler eller fare lidt vild i ting, man normalt godt ville kunne overskue.

Med tiden rammer der episoder med forvirring over, hvor man er, men det starter ud som noget, der ligner almindelig glemsomhed for mange demensramte.

3) Man mister hukommelsen først

Det er langtfra altid tilfældet. Demenssygdommen frontotemporal demens sætter sig på frontallapperne, og her er det ikke hukommelsen der svigter først.

- Derimod tager den dele af personligheden. Nærmere betegnet den høflige del af vores hjerne, siger Else Hansen og fortsætter:

- Man ændrer personlighed og bliver dårligere til at styre impulser. Pludselig tager den syge alle kagerne på fadet eller siger ting, som de aldrig ville have sagt for to år siden.

Denne form for demens kan være svær for læger at konstatere. Det er oftere de pårørende, som oplever skiftet i opførsel og personlighed over tid.

4) Med diagnosen er der ikke mere at gøre

Demensramte rådes i vid udstrækning til at komme ud blandt mennesker. Motion, dans, spil og socialt samvær er noget, Alzheimerforeningen lægger stor vægt på.

- Flere og flere undersøgelser peger i retning af, at man fungerer bedre i længere tid, når man holder sig aktiv og har et socialt liv. Jeg ser og oplever her i rådgivningen, at de sociale kontakter er et sted, hvor patienten er nødt til at bruge sig selv og få motioneret personligheden og tankerne også, siger Else Hansen.

Hun oplever, at social aktivitet forhindrer, at den syge får lov til at sygne hen. Oplevelser sammen med andre gør, at sygdommen generelt går langsommere ned ad bakke.

5) Man kan ikke tale godt med en demensramt

Hvis man altid slår ned på fejl og mangler, så bliver det rigtig hårdt at være pårørende til en demensramt. Det er også rigtig hårdt at være den syge, som igen og igen får at vide, når de tager fejl og ikke kan finde ud af ting.

Men det er absolut muligt at have godt samvær med alzheimerpatienter på deres præmisser, siger Else Hansen.

- Hvis man i stedet for at rette på dem, når de ikke kan huske, bare taler med dem om det, de kan, så kan man få meget bedre samtaler, siger hun og uddyber:

- Jeg talte engang med en mand på et feriekursus, som sagde, ”jeg ved faktisk ikke lige, hvor vi er, men her er i hvert fald hyggeligt”, og så er det ligegyldigt at hænge sig i sygdommen, hvis man kan have en god oplevelse sammen.

6) De fleste ældre bliver demente med tiden

Det er ikke en del af den almindelige aldring, at man bliver dement. Det er ikke det samme som at blive gammel og glemsom.

- Det kan med alderen tage længere tid at hente fjerne associationer frem. Måske går der 20 minutter, før man husker, at den skuespiller, man talte om, var Brad Pitt. Men for demente, så dukker den information bare ikke op overhovedet. Den er væk og kommer ikke tilbage, siger Else Hansen.

/ritzau/FOKUS