Er du dit barns ven eller leder? Det er blevet meget mere komplekst at opdrage børn

Sengetider, aftensmad, iPad-tid, slik, grøntsager, lektier, aftaler, makeup, mobiltelefon.

Der er et væld af ting, som forældre hver dag skal tage stilling til i børneopdragelsen. Og nogle gange bliver et nej til et måske og et måske til et ja, når barn og forælder skal indgå et kompromis.

Hvis du synes, at balancen mellem skrap og slap er ved at forsvinde et sted ude i horisonten, så er du langt fra alene.

Børneopdragelse er nemlig blevet mere kompleks end nogensinde, fortæller Grethe Kragh-Müller, børnepsykolog og lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.

Meget nemmere at være autoritær

Tidligere var forældrerollen mere autoritær. Mor og far vidste altid bedst, og argumentet ”fordi jeg siger det” lukkede alle diskussioner.

Sådan er det ikke længere. I dag er man som forældre barnets ven, leder og frem for alt guide i en verden, der er præget af valg i stedet for forudbestemte kasser og forme, som man kan passe ind i.

Ifølge børnepsykolog Grethe Kragh-Müller er det en rolle, som giver mere sved på panden som forælder:

»Det gør forældrerollen til en anden. Og den er meget mere kompleks,« siger børnepsykolog Grethe Kragh-Müller og uddyber:

»Det er meget nemmere at være autoritær og sige: ”Det er mig, der bestemmer”, end at skulle ind i en relation til barnet, hvor vi gerne vil lytte til barnet, og hvor vi gerne vil give dets synspunkter indflydelse«, siger Grethe Kragh-Müller.

Det stiller nye og større krav, når børneopdragelsen i langt højere grad er et samarbejde, der involverer det enkelte barn.

»Men det er også meget mere spændende. Når man ser på det lille barn, der er ved at opdage verden, prøver på at forstå den og prøver at finde ud af, hvad kan jeg og hvad kan jeg ikke, hvad kan jeg have indflydelse på, hvornår skal jeg tage hensyn til andre,« siger Grethe Kragh-Müller.

Bedre forhold som voksne

Det er en god tommelfingerregel, at man skal behandle sit barn, som man ville behandle sine gode venner, mener Grethe Kragh-Müller.

I dag er forældre og børn nemlig langt mere ligeværdige, i den forstand at begge parters synspunkter bliver tillagt værdi.

»Det kan betyde, at når børnene bliver voksne, så får de fleste forældre et bedre forhold til børnene, end man havde tidligere. Og det synes jeg er rigtig godt, at man på den måde kan støtte hinanden,« siger børnepsykologen.

»Så det at være gode venner er en vigtig del af det. Samtidig er man jo ikke bare gode venner, når man har børn, for man har et ansvar som voksen for, at barnet ikke bliver sat i nogle situationer, det ikke kan tackle, og hvor det bliver irriterende for andre mennesker,« tilføjer hun.

Små børn er impulsive, og de kan ikke altid selv overskue konsekvenserne af deres handlinger. Derfor er det ikke nok at være den gode ven for sit barn, man skal også være et værn og en regulering, der passer på barnet, så det ikke får rodet sig ud i situationer, som går ud over andre, eller som udstiller barnet selv.

Forvirring i et barnehoved

Der er mange positive ting at sige om, at børneopdragelsen er blevet mindre autoritær. Der er dog også en stor faldgrube, som man skal være opmærksom på, mener familievejleder Lola Jensen.

Børn har nemlig brug for rammer. Derfor nytter det ikke noget, at man i forsøget på at gøre både børn og voksne glade bliver for vag i sin kommunikation. Hvis barnet må det ene den ene dag, og den næste dag må det andet, så bliver det til forvirring i et barnehoved:

»Hallo! Hvad vil I mig egentlig? Hvor er jeres tydelighed? Hvordan skal jeg forstå det?«

Det er risikoen, mener Lola Jensen.

Hendes bedste råd til forældre er at have en tanke på handling og konsekvens og beslutte sin metode herfra. Når den er bestemt, handler det om at hvile i, at det, man gør, er godt nok. Og at det samme gør sig gældende for ens børn:

»Det er fint, når du gør det bedste du kan. Det, du kan, er godt,« bør være budskabet til barnet, siger hun.

»Uanset hvilken information det er, gælder det om, at den er tydelig. Så kan du hellere gøre oprør, når du kommer i puberteten. Men alene dét, er der er noget at gøre oprør mod, viser jo en konsekvens,« siger Lola Jensen med et grin.

Hun tilføjer, at det i dag ville være svært at finde noget at gøre oprør mod, fordi der ofte ikke er en stram, konsekvent linje at gøre oprør mod.