USA lovpriser det danske fænomen ”klassens time”

”I Danmark - det land, der blev atter rangeret som "verdens lykkeligste" i år - prioriterer skolerne at undervise i empati og betragter det ligeså vigtigt som undervisningen i matematik og dansk.”

Sådan lyder det fra amerikanske Jessica Alexander om det danske fænomen klassens time, hvor:

”Danske skolebørn tilbringer hver uge en time på "Klassens Time", hvor børnene skiftes til at medbringe en kage eller noget andet, som klassen kan dele, for mens de spiser at snakke om de problemer, klassen oplever, hvorefter børnene diskuterer mulige løsninger.”

Hun er en af forfatterne bag bogen ”The Danish Way of Parenting – A Guide to Raising the Happiest Children in the World”. En bog, der bl.a. ved at lære omverdenen om hygge, viser den danske livsstil og børneopdragelse, og som beskriver, hvordan danske børn bliver opdraget til at være empatiske mennesker.

Og dette har fået flere internationale medier til at lovprise den danske klassens time.

En undersøgelse af blandt 14.000 amerikanske universitetsstuderende viser nemlig, at de studerende i USA i dag har omkring 40 pct. mindre empati end i 1980'erne og 1990'erne. Og Michele Borba, en pædagogisk psykolog og forfatter, hævder, at dette kan være en vigtig årsag til, at næsten en tredjedel af de collegestuderende er deprimerede, ligesom psykiske problemer blandt børn er stigende.

Ifølge Jessica Alexander er empatiske børn i også mere succesrige voksne; de er mindre tilbøjelige til at droppe ud at skolen og får job med en højere løn end mindre empatiske unge.

Og her kan midlet klassens time altså hjælpe. Det mener også Richard Weissbourd, professor ved Harvard University, som til New York Times siger, at: "For at blive virkelig empatisk, har børn brug for at lære, hvordan de skal værdsætte, respektere og forstå en anden persons synspunkter, selv når de ikke er enige med dem."

Og det er netop, hvad man lærer i klassens time, lyder det fra lærer i Odense, Jesper Vang, der også optræder i bogen ”The Danish Way of Parenting”.

”Det vigtige er, at alle bliver hørt. Vores opgave som lærer er at sikre, at børnene forstår, hvordan den anden har det, og ser, hvorfor den anden føler, som den gør. På den måde kan vi sammen finde en løsning ud fra at lytte og forstå.”

Herhjemme møder udlandets interesse for den danske folkeskoles konflikthåndtering jublen. Blandt andet fra det radikale folketingsmedlem Zenia Stampe, der på Facebook giver udtryk for sin begejstring:

”Er det ikke et godt eksempel på, hvordan vi i Danmark kan gå foran og vise verden veje fremad gennem eksemplets magt? Klassens time – det er kultureksport, som vi kan være stolte af!”

Men der skal ikke kun jubles. For klassens time eller klassens tid blev nemlig afskaffet under den seneste folkeskolereform for to år siden og erstattet med mere undervisning i eksempelvis dansk.

Ifølge Zenia Stampe, som stemte for skolereformen, blev klassens tid spredt ud over de øvrige fagtimer. Hun er dog blevet gjort opmærksom på, at der i folkeskolen nu sjældent er tid til dette.

”Hvis det virkelig er rigtigt, at der ikke er tid til at holde klassens tid i de øvrige timer, så er det et stort problem. For det er netop en særlig ting ved den danske folkeskole, som vi skal passe på. Jeg vil stille et spørgsmål til ministeren på baggrund af kommentarerne,” skriver hun til Ekstra Bladet.