Økologien er fyldt med dilemmaer

Valgene er mange, når man som forbruger står i grøntafdelingen i supermarkedet eller kigger ned i en af de store kølebokse.

Skal man tage de økologiske æbler eller de konventionelle?

Og hvad med kartofler, hakkekød, mælk, ost og avokado?

Nogle køber alt økologisk. Andre køber alt konventionelt.

Men selv om det røde Ø-mærke inddeler økologiske og konventionelle fødevarer i to kategorier i Danmark, så er økologi mere komplekst end det.

Det er bare svært at blive klog på, når man står og betragter et bundt økologiske porrer i grøntafdelingen og ikke aner, hvordan man skal komme i kontakt med landmanden for at spørge, hvad han egentlig har gjort, der er så meget anderledes end det, de konventionelle landmænd gør.

»Det nuværende system er lidt problematisk, fordi det nogle gange udgør en barriere,« siger Hugo Alrøe, der er forsker ved Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer ved Aarhus Universitet.

Han var fra 2011 til 2014 leder af det tværvidenskabelige projekt MultiTrust, som undersøgte, hvordan forbrugere kunne komme i kontakt med fødevareproducenter.

»Det var tanken, at netop producenter og forbrugere skulle blive i stand til at tale sammen om, hvor de ville hen, og hvad det var for nogle kriterier, der var vigtige for økologien,« forklarer Hugo Alrøe.

MultiTrust er blevet ved idéen og aldrig blevet til en app, som forbrugeren kan tage med sig på indkøb. Der findes dog andre apps, som for eksempel “Øko-appen”, der registrerer forhandlere i Danmark med over 30 procent økologi, og “Find gårdbutik”, der er en guide til gårdbutikker i Danmark.

Men de apps løser ikke problemet for de forbrugere, der vil have ekstra information om deres økologiske fødevarer fra almindelige dagligvarebutikker.

»Økologi er lidt et specielt produktionssystem, fordi det gerne vil gøre det godt på alle felter,« forklarer Hugo Alrøe.

For eksempel vil økologer gerne producere på en måde, der er sund, god for samfundet og miljøet, har høj dyrevelfærd, god økonomi, social ansvarlighed og er globalt bæredygtig.

Nogle forbrugere går op i, om varen er produceret lokalt, mens andre lægger vægt på, hvordan dyrene har haft det.

Det siger sig selv, at det er svært at leve op til alle parametre. Hvis man gør det rigtig godt på ét område, risikerer man måske at nedprioritere et andet.

»Hvis man forbedrer dyrevelfærden, så kan det risikere at koste mere energi og så videre. Der er mange dilemmaer i at arbejde med økologisk fødevareproduktion,« siger Hugo Alrøe.

Økologi er uden gift

Rester fra sprøjtegifte er en af de alvorligste risici ved at spise eksempelvis importeret frugt og grønt.

Det er Philippe Grandjean, der er professor og forskningsleder i miljømedicin på Syddansk Universitet og siden 2003 adjungeret professor i miljømedicin på Harvard University, ekspert i.

Han mener ikke, at valget behøver at være så svært for forbrugerne.

Man får bedre fødevarer med færre giftstoffer, hvis man lægger økologiske varer i indkøbskurven frem for konventionelle.

»Pointen er, at økologisk kost indeholder færre pesticider og formentlig også mindre af det giftige metal Cadmium, og det er faktisk en stor fordel. Jeg kan ikke se, hvad ulempen skulle være,« siger Philippe Grandjean, der blandt andet er forfatter til en bog om pesticiders ødelæggende effekt for fosterhjerner.

Konventionelt landbrug kan blive bedre

Philippe Grandjean forklarer dog, at et økologisk æble muligvis rådner hurtigere end et sprøjtet.

»Men jeg vil egentlig hellere have, at vi spiser æblerne snarest efter, at de er plukket, og at vi ikke gør os afhængige af nogle kemiske stoffer, som vi måske ikke rigtig kan tåle,« siger han.

Selv om han selv helst køber økologisk, mener han, at der også skal være plads til konventionel produktion.

»Jeg mener, at man skal lære af økologien og drive det, der hedder Integrated Pest Management (IPM). Det vil sige en form for videreudviklet landbrug, hvor man minimerer anvendelsen af giftstoffer,« siger han.

Europa-Parlamentet besluttede i 2009 at satse på IPM, men Danmark har endnu ikke gjort noget for at leve op til den målsætning, forklarer professoren:

»Der er ikke sket noget som helst, og det er skandaløst, synes jeg. Vi har en politisk målsætning om at mindske vores afhængighed af giftige kemikalier i landbruget, og så gør man det ikke.«