Selv om du har taget varen i brug, kan du godt få pengene tilbage
Forbrugerklagenævnet har netop afgjort de første sager efter reglerne om værdiforringelse, når forbrugerne fortryder et netkøb. I begge sager har forbrugerne fået hele købesummen retur.
Når du køber julegaver og andre ting på nettet, skal netbutikken oplyse dig om betingelserne for at fortryde købet. Gør netbutikken ikke det, hæfter du ikke, hvis varens værdi er forringet, når du fortryder købet og returnerer den til netbutikken.
Sådan lyder det i de to første afgørelser fra Forbrugerklagenævnet, efter at de nye regler om værdiforringelse sidste år trådte i kraft.
»I begge tilfælde har netbutikkerne ikke oplyst forbrugerne klart og tydeligt om betingelserne for at fortryde købet. Derfor har nævnet vurderet, at forbrugerne har krav på at få alle deres penge tilbage,« siger konstitueret kontorchef Susanne Bager, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Tremmestole og bundkort
De to sager vedrører henholdsvis køb af seks tremmestole og køb af et bundkort til en computer. I begge sager har forbrugerne fortrudt købet og ønsket at få hele købesummen retur, men det har netbutikkerne afvist.
I det ene tilfælde fordi forbrugeren havde samlet tremmestolene og smidt emballagen til stolene ud. I det andet tilfælde fordi bundkortet var gået i stykker.
Forbrugerklagenævnet har i begge tilfælde vurderet, at forbrugerne har krav på at få alle deres penge retur, fordi netbutikkerne ikke havde oplyst dem klart og tydeligt om betingelser for at fortryde købet.
»Sagerne understreger, at det er vigtigt for både forbrugerne og netbutikkerne selv, at kunderne får fyldestgørende oplysninger om betingelserne for at fortryde. Får kunderne ikke de oplysninger, risikerer netbutikken at hænge på hele regningen, hvis varen viser sig at være forringet i værdi,« siger Susanne Bager.
Dansk Erhverv ser dog helt anderledes på sagen.
»Afgørelserne er juridisk set korrekte, men de afslører desværre også, hvor groteske reglerne er. I begge sager har forbrugerne været klar over de havde en fortrydelsesret. Men virksomhederne har mistet deres ret til at fratrække et beløb for værdiforringelsen på grund af bittesmå mangler i deres informationer om fortrydelsesretten,« siger markedschef i Dansk Erhverv, Lone Rasmussen, og fortsætter:
»I den ene sag er der alene tale om, at en standardfortrydelsesformular ikke har været medsendt. Det er ikke fordi forbrugeren ikke var klar over, at der var en fortrydelsesret og det har ikke haft nogen indflydelse på sagen i øvrigt. Alligevel må forretningen betale alle penge retur for en brugt vare, den ikke kan sælge igen til fuld pris.«
Dansk Erhverv har samtidig opfordret regieringen til at arbejde for at få ændret reglen i EU.
»Det giver i forvejen ingen mening, at forbrugerne skal have lov til at returnere brugte varer, men det giver slet ikke ingen mening, hvis netbutikkerne skal betale prisen for det,« mener Lone Rasmussen.
Forbrugerrettighedsdirektivet skal evalueres i 2016, så det er ifølge Dansk Erhverv en oplagt chance for at ændre reglerne.
»For de fleste netbutikker er værdien af en brugt eller ødelagt returvare nul kroner, for de sælger ikke brugte varer. Et par hvide bukser med rødvinspletter er f.eks. svære at få solgt igen. Når netbutikkerne skal give forbrugerne penge tilbage for varer, de ikke kan sælge, får de et økonomisk tab. Det ser vi nogle klare eksempler på her,« siger markedschefen.
Fire sager er stadig under behandling
Inden de nye regler blev afgjort advarede Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv på det kraftigste om, at ændringen af fortrydelsesretten ville medføre et boom af tvister i Forbrugerklagenævnet. De nye EU-regler har nemlig åbnet for, at man som forbruger har lov til at afprøve en vare fra en netbutik derhjemme og sende den retur, hvis man fortryder sit køb.
F.eks. kan man forestille sig, at en forbruger køber en kjole og tager den på til fest og sender den retur dagen efter. Eller måske tager en forbruger det nyindkøbte kamera med på en weekendtur til Harzen, inden kameraet returneres.
Spørgsmålet er så, om kjolen og kameraet er brugt og hvor stor en del af købssummen, butikken skal betale tilbage til kunden. For det i de tilfælde er det ifølge reglerne op til netbutikken at undersøge den tilbagesendte vare og vurdere, om butikken vil give alle pengene retur eller måske kun 80 eller 40 pct. - eller måske slet ingenting.
En opgørelse viser, at der indtil videre er indbragt 20 sager for Forbrugerklagenævnet. Ud over de to sager, som er afgjort, er 14 sager løst ved forlig, mens fire sager stadig er verserende.
Ikke principielle afgørelser
I Forbrugerrådet er jurist Jakob Steenstrup tilfreds med de to afgørelser, men han siger, at de ikke har nogen principiel betydning.
»Det, vi stadig har til gode at se, er tvister, hvor der er grundlag for at trække en del af beløbet fra - og i givet fald hvor meget. Her hjælper disse to afgørelser desværre ikke meget,« siger han.
Sådan er reglerne for værdiforringelse
- Du har som udgangspunkt 14 dage til at fortryde et netkøb.
- Du må prøve og undersøge varen på samme måde, som du kan og må i en fysisk butik.
- Er varen forringet i værdi ved tilbageleveringen til netbutikken, og skyldes det, at du har brugt den mere, end man kan og må i en fysisk butik, kan du forvente at skulle betale for værdiforringelsen.
- Du skal dog kun betale for værdiforringelsen, hvis netbutikken klart og tydeligt har oplyst dig om fortrydelsesretten og betingelserne for at fortryde købet, herunder standardfortrydelsesformularen.
- Det er netbutikken, som i første omgang fastslår, om varen er forringet i værdi, og hvad den kan sælges for til andre forbrugere.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen