Fortsæt til indhold
Livsstil

»Jeg har ikke nogen rammer. Jeg vil det hele«

Multikunstner Morten Bøgh Andersen karakterer sin indretningsstil som freestyle. »Jeg har ikke nogen rammer. Jeg vil det hele,« siger han. Hans hjem - et parcelhus i en forstad til Randers på 126 kvadratmeter - gør udefra ikke meget væsen ud af sig selv, men indenfor favner det et unikt inspirerende indretningsunivers.

Hanne Lykke

Et bombardement af sanseindtryk rammer med det samme, når man træder ind ad døren til Morten Bøgh Andersens hjem. Her mødes smuk, overraskende, forvirret, forunderligt og fortryllende kunst i en symbiose med forkromede kongestole og arkitekttegnede møbler. På trods af de mange ukurante former og udtryk virker hjemmet stilsikkert, lineært og alligevel i evig bevægelse. Det fornægter sig på ingen måde, at her bor der et menneske med en stor passion og rigtig meget sans for indretning.

Morten Bøgh Andersen er multikunstner. I sit eget arbejdsliv er der ikke den kunstneriske udfordring, som han ikke har givet sig i kast med. Han indretter et utal af butikker, hoteller, private hjem, tegner skoler, bygger møbler og maler sine egne malerier, arbejder i ler og bygger skulpturer i jern. Over hele verden.

Fruen i huset har for længst overgivet sig til sin mands indretningsunivers. Der er en gensidig forståelse for, at hun har lov til at trække veto-kortet, hvis der kommer et møbel eller kunst ind i huset, som hun ikke kan lide. Det skal siges, at det kun er sket få gange. Selv ikke en jul, hvor Morten Bøgh Andersen havde forelsket sig i farven lyserød og derfor havde malet alt - også væggene - lyserøde, syntes hun, at det var for meget.

»Men det var for meget, alt for meget at bo i kun lyserødt, så efter tre dage malede jeg det om igen,« griner Morten Bøgh Andersen.

Her er det pejsen og ikke fjernsynet, der er familiens omdrejningspunkt. Den kan nemlig også fungere som brændeovn. Den smukke store krukke kommer til sin ret på en piedestal. Bagved hænger et billede af Esteban Ocampo, og over fjernsynet en skulptur af Karen Marie Fredslund.

Som hjemmet fremstår i dag, holder han sig til sort, grå og hvid med et strejf af guld.

»Jeg har altid selv været en sort-hvid kunstner. Det er ikke, fordi jeg ikke elsker farver, men i vores hjem kan jeg lide det rent og enkelt. Når jeg er i det samme farveunivers, skal jeg ikke forholde mig til ting, der ikke passer sammen. Det giver ro i hjemmet.« Farven, som er malet på væggene i hele huset, er på ingen måde tilfældig.

»Ral 7044. Det er min farve. Den er kold, varm og grøn, grå og sandfarvet, alt efter hvordan lyset reflekterer i den.«.

Et nyt gammelt hus

Det er ikke kun interiøret og væggene, der af og til bliver nyfortolket af Morten Bøgh Andersen. Hele huset har været totalt ombygget fire gange.

»Alle mursten er i bogstaveligste forstand blevet vendt, og alle fuger udskiftet,« fortæller han.

For ham er det helt selvfølgeligt, at et hus, som familien har boet i 18 år, skal fornyes og forandres undervejs.

»Vi flyttede hertil med to små børn. Det skal naturligvis afspejle sig i arkitekturen og indretningen af huset, at vi i dag kun har en hjemmeboende teenagedatter tilbage,« siger Morten Bøgh Andersen.

Det store vægur er købt i en antikvitetshandel, men har siddet på en facade i en by i Frankrig. »Jeg kan selv bestemme, hvad klokken er, men her er den altid fem i to.«

Der er kommet nyt indgangsparti. Køkkenet og dagligstuen har byttet plads, så køkkenet nu er en del af den tidligere terrasse ud til haven. Gulvet er gravet op, og et " must have"-flisekøb, indkøbt i størrelse 120 X 120 er blevet skåret op til et sildebensparket, der er gennemgående i hele huset. Taget er blevet skiftet ud med glas i stuen, og det har givet huset et helt nyt lysindfald.

»Når det sner, bor vi i en iglo, og når himlen er skyfri, kan jeg om natten ligge og kigge op i stjernehimlen her fra mit stuegulv,« siger han glad.

Rod

Balance, symmetri og funktionalitet er kodeordene i Mortens Bøgh Andersens indretning. Han arbejder i flere niveauer og giver smukke skulpturer og vaser højde ved at sætte dem på piedestaler.

»Når jeg indretter, laver jeg små udstillinger i rummet, så der er noget at kigge på overalt.« For at hjemmet fungerer med al den kunst, der er på væggene, og de mange stilleben rundt i hele huset, er det vigtigt, at basismøblerne står på deres plads.

Sofabordet er et stort stilleben. Keramikfadet i forgrunden er eget værk, krukke fra Bjarni Sigurdsson og lerskulptur fra Gurli Elbækgaard. De store voluminøse kongestole er 150 år gamle og var så møre, da Morten Bøgh Andersen købte dem, at de er blevet skilt ad og limet sammen igen.

»Hvis jeg eksempelvis skubber til mine kongestole, kommer alt det andet i stuen også i ubalance og virker rodet,« forklarer han og fortsætter: »Apropos rod. Hvis der skal være fokus på de smukke ting i vores hjem, så er rod bandlyst. Selv om vi har mange ting, bor vi minimalistisk på andre måder. Vores skabsplads i soveværelset er eksempelvis meget begrænset. Vi smider ud eller giver til genbrug og har derfor kun det, vi skal bruge nu og her.«.

En god historie

I hjemmet er der utallige beviser for, at Morten Bøgh Andersen er en sand globetrotter. 80 procent af hans arbejde er i udlandet. Der ligger altid en færdigpakket kuffert i hans bil, så han har det, han skal bruge, når han uden varsel bliver kaldt på opgave. Ofte har han tre-fire rejsedage om ugen. Han er da også lige hjemvendt fra Los Angeles og skal videre til Paris i weekenden. Det er meget få rejser, han kommer hjem fra, hvor han ikke bare må eje eller have et kunstværk eller et møbel med sig hjem.

Soveværelset er holdt i sort, hvidt og grålige nuancer. De to alternative natborde er henholdsvis diverse inspirationsbøger og en af Morten Bøgh Andersens mange flintesten og skulpturen ”Tilgivelsen”, der er hans eget værk. Maleriet i midten er af Erich Von Hasseln købt på galleri i New York.

»Jeg får ofte den følelse, at jeg bare ikke kan leve uden et kunstværk. Udfordringen er bare, at jeg sjældent kan have det med hjem i kufferten.« Så Morten Bøgh Andersen får store forsendelser fra mange steder i verden.

Han elsker, at alt, hvad han omgiver sig med, har en historie.

»At bo og leve med kunst giver mig en stor frihed. Og jeg har i den grad brug for at omgive mig med kunst, som jeg ikke selv har lavet. Jeg bliver så inspireret af andre kunstnere. Det kan bare være en detalje i et maleri eller i en modellering, der får mig til at tænke nye tanker,« siger han og indrømmer, at familiens hus på 126 kvadratmeter langt fra kan rumme hans egen kunst og alt det, han køber. Derfor har han værksteder andre steder, hvor der også er god plads til opmagasinering.

»Vores kunst her i hjemmet er på ingen måde stationær. Jeg skifter konstant ud og supplerer med noget nyt. Hvis jeg, når jeg indretter for andre, kan se, at jeg har kunst, der ville passe bedre hos dem, sælger jeg det videre. Der skal være flow og bevægelse i ens hjem, for at det lever,« konstaterer han.

Indretning på norsk

Morten Bøgh Andersen nyder, at der i hans liv ingen adskillelse er mellem job og fritid. Med de mange rejsedage og hoteller betyder hans base - hjemmet - rigtigt meget for ham.

Et smukt stilleben pryder køkkenbordet. Her er skåle af Dorte Visby, træskåle af Knud ”Knudedrejer” samt jernvaser fra Mad et Le, Oliver Gustav Studio.

»Jeg føler mig meget privilegeret over at have et så mangfoldig og inspirerende arbejdsliv. Jeg siger aldrig ja til en opgave, hvis jeg ikke tror på, at jeg kan løse den 100 procent.« Han har denne formiddag fået tilsendt et link fra norsk TV, hvor han laver totalrenovering og indretning i et norsk hjem.

Og det går ikke stille for sig, når Morten Bøgh Andersen går i gang. I udseendelsen bliver der på hans foranledning revet en hel væg ned, som bliver erstattet med et vinduesparti.

Autodidakt

Morten Bøgh Andersen ser det som sin absolutte fordel, at han er autodidakt i alle sine gøremål.

»Når jeg går i gang med et projekt, har jeg aldrig nogle begrænsninger, i forhold til hvad der kan lade sig gøre. Det giver mig en stor kreativ frihed, at jeg ikke censurerer mig selv i opstartsfasen. Senere i forløbet sparrer jeg selvfølgelig altid med fagfolk. Og det sker da også, at mine ideer skal justeres, så de kan udføres i praksis. Men i selve udgangspunktet er jeg fri, og det er der, nyskabelsen sker.« www.morten-studio.dk.