Capri 2000 GT: Ikke overbevisende
Uddrag af prøvekørselsrapport i Jyllands-Posten 30. juli 1969.
Umiddelbart kan det se besnærende ud at få en 2-liter V4 motor uden at betale ret meget mere end for 1,6-liter 1600 GT versionen med rækkemotor.
Men de reelle fordele er dels få, dels tvivlsomme, og der følger også ulemper med. Med forbehold over for eventuelle svingninger i produktionsstandarden, som kan have spillet mig en særlig god 1600 GT og en mindre heldig 2000 GT i hænde, er der for mig ingen tvivl.
Jeg ville vælge 1600 GT, selv om prisforholdet var omvendt. Den kører efter min mening bedre, og jeg er ikke ene om denne opfattelse. Den deltes af så godt som alle de danske og udenlandske kolleger, som sammen med mig prøvede samtlige engelske Capri-modeller på Cypern i vinter.
1600 GT har bedre egenskaber i sving
Forskellen i køreegenskaber ligger til dels i det mere subtile, som hovedsagelig kommer til udtryk under forceret kørsel, og som er vanskeligt definérligt med det fattige danske ordforråd for den slags forhold.
Englænderne udtrykker det kort ved at sige, at 1600 GT har den bedste handling. Det lader sig ikke oversætte lige så kort, men betyder noget i retning af kombineret manøvrebarhed og føling. 1600 GT forekommer med andre ord at reagere mest spontant og levende på rattet og er lettere at holde styr på under ekstreme betingelser. Forklaringen er nærliggende, når man husker, at V4 motoren vejer mere end 1600 GT’s mindre rækkemotor.
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at de fleste af mine erfaringer med 1600 GT stammer fra eksemplarer med 5 tommer brede fælge, mens det sidste 2000 GT eksemplar blot havde 4½ tomme standardfælge. Men jeg prøvede dog også en 2000 GT på brede fælge på Cypern.
1600 GT er mere komfortabelt affjedret
Ifølge oplysningerne ved introduktionen skulle der ikke være anden forskel på Capri-versionernes affjedring end lidt stivere fjedre foran på 2000 GT til opvejning af den tungere motor. Men faktisk forekom 2000 GT mindre komfortabelt affjedret end 1600 Automatic, som jeg prøvede umiddelbart før, især på grund af uroligere opførsel fra den stive bagaksel på småbølgede belægninger.
Hovedindtrykket af affjedringen blev, at den som regel er behagelig, men ikke over gennemsnittet, og at den forringes forholdsvis stærkt af dårlig vej.
2000 GT har ingen afgørende fartfordele
Den afgørende fordel ved 2000 GT skulle ligge i en større, kraftigere motor. Fabrikken opgiver dens accelerationstid for 0-100 km/t til 11,3 sek. mod 13,0 for 1600 GT og tophastigheden til 171 km/t mod 160.
Men mine egne accelerationsmålinger for 0-400 meter gav nøjagtig samme resultat som for 1600 GT. Tophastigheden har jeg ikke målt, men på det hastighedsniveau, her er tale om, er marchhastigheden af større betydning, og i den henseende er man praktisk taget lige så godt dækket ind med 1600 GT. Ifølge foreliggende, pålidelige måleresultater går 1600 GT virkelig de lovede 160 km/t, og de svarer til 5500 o/m for 1600 GT og 5200 for 2000 GT (2000 GT motoren har muliggjort en højere totalgearing, der giver 30,9 km/t ved 1000 o/m i 4. gear mod 28,8 for 1600 GT).
Der findes ikke nogen almindelig 2000 i Capri programmet, og man kan mistænke GT'et for blot at skulle dække over, at motoren larmer råt under acceleration og aldrig er helt ude af lydbilledet.