Derfor er søvnen vigtig
Morgenhår: Bedre hukommelse, toptunet immunforsvar, mindre risiko for hjerte-kar-sygdomme – og et bedre humør. Det er nogle af de mange positive konsekvenser af en god, lang og regelmæssig søvn.
Vi sover næsten en tredjedel af vores liv, og søvnen skulle gerne komme til os nat efter nat. Nogle gange bliver den for kort, andre gange for lang. I gennemsnit skal en 18-årig sove otte timer om natten, en gennemsnitlig 60-årig kan nøjes med 6,5 timer, mens børn har langt større behov for søvn.
Ifølge søvnforskere er søvnen gratis og bivirkningsfri medicin, der er med til at holde os sunde og raske.
Poul Jennum, overlæge, dr.med. og leder af Dansk Center for søvnmedicin, Glostrup Hospital, peger på, at man skal sove på nogenlunde det samme tidspunkt og i et mørkt og køligt rum hver nat for at få det fulde udbytte af søvnen.
Gevinsten er, at søvnen både virker helbredende, forebyggende og genopbyggende for en lang række af kroppens funktioner.
Er godt for humøret
Søvn og humør hænger uløseligt sammen. Allerede efter seks nætter med kun fire timers søvn påvirkes vores hormonprofiler negativt, så de kommer til at minde om de hormonprofiler, som kendetegner meget gamle mennesker eller mennesker, der lider af depression.
Dæmper appetitten
Dårlig søvn og for lidt søvn kan tilsyneladende også være grund til overvægt og fedme, viser flere sttudier. Blandt andet er det påvist, at mennesker, der sover gennemsnitligt 7,7 timer om natten, vejer mindre end mennesker, der sover mindre.
Under søvnen reduceres de hormoner, der gør os sultne, og forskning har vist, at vores præference for søde sager øges ved manglende søvn, ligesom vores generelle appetit altså stiger, hvis vi har sovet for lidt.
Ud over at regulere appetitten er søvnen også med til at øge kroppens omsætning af sukker og fedt. Hvis man indtager for meget energi dagen i forvejen, vil det derfor blive reduceret under søvnen. Det betyder også, at risikoen for diabetes, insulinresistens, åreforkalkning og fedme mindskes, hvis man får sin søvn.
Styrker immunforsvaret
Søvn har også en afgørende betydning for kroppens immunsforsvar. Sover vi ikke nok, bliver kroppen eksempelvis dårligere til at danne nogle bestemte stoffer, som har betydning for immunsystemet. F.eks. påvirkes et protein, der bekæmper infektioner i kroppen. Proteinet menes også at have en vigtig celledræbende rolle i forbindelse med kræft.
Godt for kroppens muskler
Vil man gerne præstere rent fysisk, er en god nats søvn vigtig. Det kan nemlig optimere sports- og træningspræstationer. Flere studier har vist, at søvn er en vigtig ingrediens, når det gælder om at få kroppens muskler til at yde det optimale.
Sænker energiniveauet
Når vi sover, falder kropstemperaturen, og dermed har kroppen ikke brug for så meget energi – føde – for at holde sig i gang. Det har gennem tiderne haft sine klare fordele, da mennesket har haft svært ved at skaffe sig føde om natten. Hvis vi får for lidt søvn, ødelægges kroppens evne til at sænke kropstemperaturen. I ekstreme tilfælde kan det sætte kroppens termostat helt ud af funktion, hvilket kan være særdeles skadeligt.
Genopbygger kroppens væv
Søvnen har også stor betydning for genopbygning af kroppens væv. Så længe vi er vågne, arbejder vores organer på højtryk – og det nedbryder dem. Men søvnen kommer og til undsætning, fordi vi, mens vi sover, producerer en række hormoner, der medvirker til hjernens og kroppens genopbygning.
Da kroppens energiforbrug er reduceret, når vi sover, får kroppens celler et velfortjent pusterum til at kunnen udbedre skaderne, inden det går løs.
Styrker hukommelse og indlæring
Uden tilstrækkelig søvn forringes vores hukommelse. Især drømmesøvnen er vigtig, fordi den er med til at lagre begivenheder i vores hukommelse, men i det hele taget er søvnen også helt afgørende for opbygningen af hjernen. Under den såkaldte REM-søvn dirigeres de forskellige informationer om begivenheder de rigtige steder hen i hjernevindingerne, og hvis vi sover dårligt, bliver informationerne ikke lagret ordentligt. Vi vil derfor have vanskeligt ved at genkalde, hvad vi har oplevet. Det betyder også, at indlæringen forringes ved søvnmangel. Man kan godt løse rutineprægede opgaver i søvnunderskud, mens det er vanskeligere at indlære nye ting.
Forhindrer åreforkalkning
Nye studier har vist, at en god nattesøvn sørger for at holde blodkarrene i form, så de hurtigt kan udvide sig og trække sig sammen igen efter behov. Hvis vi sover dårligt/for lidt, ødelægges den funktion, og blodkarrene vil begynde at stivne.
Stivnede blodkar kan være første skridt på vejen mod en forkalkningssygdom og hjerte-kar-sygdomme.
Amerikanske forskere har i et forsøg påvist, at næsten en tredjedel af de forsøgspersoner, der sov mindre end fem timer om natten, havde sygdomsfremkaldende åreforkalkninger i årerne. Risikoen for at blive syg på grund af åreforkalkning blev halveret for de personer, som sov en time mere pr. nat, og risikoen var lavest for dem, som sov mere end syv timer pr. nat.
En forklaring kan måske være, at blodtrykket normalt sænkes, når man sover.
Hvis man sover for lidt, vil blodtrykket følgelig være højere i længere tid end normalt, hvilket også giver flere åreforkalkninger.
Klik dig rundt i alle artiklerne i Jyllands-Postens store søvnguide (artikeloversigten findes også i bunden af hver af artiklerne):
Personlige fortællinger:
1. »Jeg var så syg, at jeg ikke kunne være alene med mine børn«
2. »Jeg indså, at sovemedicinen var blevet min mentale krykke«
Nyhed:
3. Hver femte har helbredstruende søvnproblemer
Fakta og gode råd:
4. Få svar på alle dine spørgsmål om søvn og søvnløshed
5. 10 gode råd til en bedre nattesøvn
6. Derfor er søvnen vigtig
7. Den bedste kur mod snorken er også den kedeligste
8. 10 gode råd: Sådan slipper du af med din snorken
9. Professor: Her er den store skurk bag danskernes søvnmangel
Viden om...:
10. Den krøllede Alfa, fårehyrden og andre uheld
11. Søvngængere tror, de er sindssyge
12. Søvngænger-sex er en sygdom
13. Natbio på sjælens bagside: I søvne spiller vores underbevidsthed vanvittige filmstrimler - om os selv, vores skygge