Vælg den rigtige pande til fedtfri stegning
Sprøde pandekager, der slipper panden let, og kød med en fin, jævn stegeskorpe, samtidig med at der kan bruges et minimum af fedstof, er det ønskede resultat. Men det er ikke alle slip-let-pander, der kan levere varen. Især pander med keramisk belægning falder igennem, viser en test af 7 stegepander.
”Ceramic Control tilbyder en modstandsdygtig belægning og Tefals eksklusive THERMO-SPOT® teknologi for den entusiastiske kok derhjemme, der ønsker en kreativ madlavning”.
Det skorter ikke på de flotte ord på Tefals hjemmeside. Men hvis du sværger til fedtfri stegning og gerne vil have en holdbar pande, skal du ikke vælge en stegepande med keramisk belægning.
Keramisk belægning klarer sig dårligt i pande-test
Søndagsavisen har i samarbejde med den uafhængige svenske testorganisation Testfakta testet 7 forskellige stegepander med non-stick-belægning. Panderne er blevet testet på laboratoriet Intertek i Tyskland.
Testen viser, at panderne med PFTE-belægning, også kaldet teflon-belægning, klarer sig betydeligt bedre end dem med keramisk belægning - både når det kommer til slip-let-effekt og belægningens holdbarhed.
Tefal: Brug altid fedstof på keramiske stegepander
Tefals Ceramic Control til 399 kr. klarer sig på trods af sine løfter om en modstandsdygtig belægning dårligst i testen, når det gælder holdbarhed. Det har betydning for slip-let-effekten, der derved hurtigt vil blive markant dårligere. Til gengæld har den den bedste varmefordeling, og du er derved sikret et ensartet resultat, når du steger eksempelvis pandekager eller frikadeller.
Jens Toft, der er product manager hos Groupe SEB, der forhandler Tefal i Danmark, siger til Søndagsavisen, at der er forskel på keramisk belægning og PTFE-belægning og fortsætter:
”Keramisk belægning har ikke en lige så god non-stick-effekt, så derfor bør man altid bruge fedtstof. Til gengæld giver keramisk belægning en mere sprød effekt og er mere hårdfør, hvis du eksempelvis bruger piskeris på panden”.
Keramisk belægning bliver hurtigere slidt
Testingeniør, Alexander Michel, fra laboratoriet Intertek, der har udført testen, er ikke enig i, at keramisk belægning er de mest hårdføre, da de bliver dårlige over tid.
”Det er sandt, at en keramisk belægning er meget hård, men den bliver også meget slidt. De skal håndteres på rette vis for at holde, ” siger Alexander Michel til Søndagsavisen.
Billig pande fra IKEA klarer sig overraskende godt
Bedst i test er OBH Nordicas Supreme Steel til 599.95 kr. med PFTE-belægning. Den har en meget stabil bund og har en høj evne til at holde på varmen – til gengæld er den ikke så god til at fordele varmen.
Et mere økonomisk alternativ er IKEA’s prisbillige alternativ, 365+, med PFTE-belægning til kun 119 kr. Den ligger cirka midt i feltet, har en god holdbarhed og holder godt på varmen. Den har dog den dårligste varmefordeling i testen, så vælg kun denne pande, hvis du kan leve med et mørkt/lyst-resultat på dine pandekager.
Se hele testen på sondagsavisen.dk
FAKTA:
Sådan passer du på din stegepande:
• Undgå skarpe/spidse redskaber
• Vask panden grundigt efter brug, så der ikke ophobes belægninger af snavs
• Vask panden i hånden. Selvom nogle pander angiveligt kan tåle opvaskemaskine, kan maskinopvaskemidler indeholde slibemidler, der kan skade belægningen
• Har panden en PFTE-belægning (Teflon og lign.), bør den ikke varmes for meget op, da slip-let-egenskaberne begynder at ødelægges ved 250 grader. Almindelig stegning sker typisk ved 180 grader
• Undgå for store temperaturudsving ved for eksempel at hælde koldt vand på en varm pande. Det kan skade belægningen eller gøre bunden ujævn
• Undgå at stable noget oven på din pande – også i skuffer og skabe. Er det nødvendigt, så læg en klud eller andet imellem.
Kilde: Søndagsavisen og Testfakta.
Sådan er testen udført
Ti forskellige pander med-stick belægning blev testet af Intertek Laboratoriet i Fürth, Tyskland.
Belægningens slidstyrke
En blanding af stålkugler, slibemiddel og vand blev hældt i gryden. Blandingen blev fordelt ved at ryste panden i intervaller af 15 minutter. Hver stegepande blev inddelt i fire zoner, som blev udsat for behandlingen i henholdsvis nul, 15, 30 og 45 minutter. Laboratoriet vurderede derefter, hvor slidte panderne var blevet.
Slip-let-kapacitet før og efter slid
Efter slid-behandlingen stegte laboratoriet pandekagedej på panderne. De sammenlignede hvor let dejen slap belægningen på de forskellige pander, eller hvor let den brændte på. Laboratoriet gjorde derefter det samme med mælk, der fik lov til at brænde på.
Pandens stabilitet
Pander blev udsat for store og gentagne temperaturændringer. Laboratoriet kontrollerede, hvor meget stegepandens bund blev påvirket, om den slog sig, blev ujævn - og i så fald hvor meget.
Varmefordeling
Panderne blev varmet op, og når midten af panden nåede en temperatur på 200 grader celsius blev der taget et billede med et infrarødt kamera. Billedet viser de store forskelle, der på det tidspunkt er mellem det koldeste og varmeste punkt på panden. Laboratoriet fyldte også bunden af gryden med flormelis og målte temperaturforskel på det punkt, hvor sukkeret først begyndte at smelte, og hvor sukkeret er smeltet sidst.
Evne til at holde varmen
Laboratoriet målte, hvor lang tid det tager for panden at opvarme en liter olie til 200 grader. Derefter blev det målt, hvor lang tid det tog, før temperaturen faldt til 120 grader.
Energieffektivitet
Bedømmelsen blev beregnet ved at sammenligne pandens opvarmningstid (for en liter olie på 200 grader) i forhold til nedkølingstid. Jo hurtigere de er til at varme op, og jo længere de kan holde varmen, jo højere energieffektivitet.
Kilde: testfakta.se
Se video, der viser, hvordan testen er udført: