Millioner til stipendieordning

Glæden er stor hos Efterskoleforeningen. Foreningens stipendieordning er blevet tildelt 11,1 mio. kr. fra Undervisningsministeriet over de næste tre år. Stipendieordningen er en økonomisk håndsrækning til lavindkomstfamilier med ikke-vestlig eller grønlandsk baggrund, der gerne vil have deres børn i efterskole, men ikke har råd.

Maren Ottar Hessner, der er pædagogisk konsulent hos Efterskoleforeningen, hvor hun arbejder med mangfoldighed, social inklusion og koordinering af stipendieordningen, er glad, fordi ordningen er med til at give flere unge mulighed for et efterskoleophold.

»Vi arbejder på, at alle skal have muligheden for at komme på efterskole. Vi mener ikke, alle skal på efterskole, men alle skal have muligheden. Vi kunne konstatere, når vi var rundt i landet, at mange indvandrer- og flygtningeunge ikke kom på efterskole, fordi familien ikke havde råd. Det gælder selvfølgelig ikke hele segmentet, men en andel. Procentvis er der flere med anden etnisk herkomst end dansk, som har en lav indkomst,« forklarer hun.

Ordning ikke en foræring

Stipendieordningen er meget populær, og et stadigt stigende antal familier benytter sig af tilbuddet. Siden foreningen i 2007 uddelte de første stipendier, er antallet af flygtninge- og indvandrerunge på efterskolerne steget markant. Men ordningen er ikke en gave fra efterskolerne. Familierne spæder også selv til.

»Det er et tilskud. Det er ikke en foræring eller en fuld betaling af opholdet. Selve finansieringen bliver ofte et samarbejde mellem vores ordning og forældrene og nogle gange kommunen. Efterskolen kan i nogle tilfælde også spæde til. Men vi har med vilje valgt formen med tilskud, for at det skal blive et samarbejde,« siger Maren Ottar Hessner.

Hvorfor er det vigtig, at det er et samarbejde?

»Det er vigtigt med samarbejde, fordi forældrene gerne vil opleve at have en aktie i at give deres barn muligheder. Det ligger der en stor tilfredsstillelse i. Vi ved, det er vigtigt for forældrene, og vi synes, at det er vigtigt, at det ikke er en foræring, fordi det betyder, at man reflekterer over, om det er det rigtige valg.«

Dog er det ikke alle to-sprogede unge, der kan få glæde af stipendieordningen. Der er nemlig nogle betingelser, der skal opfyldes, fortæller Maren Ottar Hessner.

»Det skal være flygtninge, indvandrere eller efterkommere af flygtninge eller indvandrere fra et ikke-vestligt land. Forældrene skal altså være født i et andet land. Det samme gælder for grønlandske unge. Begge forældre skal være født i Grønland, men familien skal være bosat i Danmark. Samtidig er det en betingelse, at man er en del af den laveste indkomstgruppe, hvor husstandsindkomsten er under 325.000 kr. om året,« siger Maren Ottar Hessner.

Tilbud til motiverede unge

Stipendieordningen skal dog ikke ses som et tilbud til socialt belastede unge, forklarer Maren Ottar Hessner. Snarere er ordningen etableret for at give motiverede unge fra trange økonomiske kår muligheden for at komme på efterskole.

»Vi har forsøgt at gå ind og dække et behov, hvor man ellers skulle søge støtte, hvis der ikke er tale om sociale problemer. Kommunerne er presset på økonomien, og kommunerne giver mest af alt tilskud i tilfælde, hvor der er sociale problemer. Det kan være problemer med småkriminalitet eller problemer i familien. Sat på spidsen kan man sige, at de unge kvalificerer sig ad en negativ vej. Vi ønsker med stipendierne, at det er noget, man søger, fordi man er motiveret og ønsker at gøre en indsats for sin uddannelse,« siger Maren Ottar Hessner og uddyber:

»Vi gør det for at sikre det frie valg. Vi ved, at hvis man kommer på efterskole, fordi man er blevet skubbet af sted af voksne, der mener, at det er det rigtige, men ikke af egen fri vilje, så er der stor risiko for frafald. Så stipendierne er til for at sikre dem, der gerne vil på efterskole, men ikke har de økonomiske muligheder.«

Ingen plan B

Ordningen er vigtig for Efterskoleforeningen, fordi den er med til at sikre mangfoldigheden på skolerne.

»Ordningen hjælper mangfoldigheden på en række områder. Den sikrer efterskolerne en mere mangfoldig elevflok, den sikrer de unges frie valg, og så sikrer den, at der er fokus på efterskolerne fra UU-vejledernes side. Blandt indvandrere og flygtninge er der ikke så meget viden om efterskolerne, men hvis der er mulighed for at få støtte til et ophold, er vejlederne mere tilbøjelige til at fortælle om muligheden,« siger Maren Ottar Hessner.

Derfor var det også en glædelig nyhed, da det blev offentliggjort, at millionerne ville rulle ind. Hos Efterskoleforeningen regner Maren Ottar Hessner med at kunne give stipendier til omkring 700 unge over de næste tre år, og hun er forholdsvis sikker på, at det er nok.

»Det må fremtiden jo vise, men siden ordningen begyndte i skoleåret 07/08, har fremskrivningerne passet relativt godt,« siger hun, men påpeger også, at det skaber usikkerhed om ordningen hver gang, der skal søges midler.

Derfor håber hun at kunne få en større bevilling på finansloven end de to mio. kr., der er lige nu.

»Hver gang vi skal ud i ansøgninger, skaber det usikkerhed hos UU-vejlederne, som laver ansøgninger med unge og deres forældre. Det kan betyde, at de holder igen med at søge. På den måde kan vi komme til at skride tilbage i forhold til det, vi har bygget op. Vi vil derfor prøve at komme på finansloven med en større bevilling.«

Maren Ottar Hessner erkender også, at Efterskoleforeningen ikke havde en plan B, hvis millionerne ikke var blevet tildelt.

»Vi er oppe i nogle beløb, som det er svært at søge om. Jeg kan kun sige, at vi var blevet ved med at gøre opmærksom på behovet. Finanslovsbevillingen giver sikkerhed og et fundament at stå på, så vi er ikke gået helt galt i byen, men mit bedste svar er, at vi var blevet ved med at gøre opmærksom på behovet.«

Tal for tosprogede

Læser du med på mobilen, kan du se billeder og tabeller her.

Flygtninge- og invandrerelever

*Angivelser er estimerede, da dette tal er baseret på Efterskoleforeningens egne undersøgelser, og det er ikke med 100 pct. besvarelse fra skolerne.

Stipendietal er præcise – men skal ikke ses som et udtryk for årselever – da der er både til- og frafald i løbet af skoleåret.

Grønlandske elever

Kilde: Efterskoleforeningen