Spradebassebryllup på godset

Gæsterne sidder side om side på hvide bænke på hver side af en rød løber. Solen skinner på en varm augustdag, og lige nu er det ikke til at se, at brudeparret har nået at rykke vielsen fra at være udenfor i parken ind i foyeren og tilbage igen, af frygt for, at det skulle bryde ud i regn. Men parken vandt, og alle gæster sidder nu med front mod et stort gods, hvor brudeparret, billedkunstner Julie von Lotzbeck og arkitekt og designer Kasper Rønn von Lotzbeck, om lidt skal gøre deres entré.

»Når jeg kigger på billederne, kan jeg se, hvordan gæsterne sidder helt stive i det og småkeder sig – og tænker ”Julie for fanden, så faldt du jo i alligevel og lavede lige præcis det bryllup, som alle forventede – og som slet ikke passer til jer.” Altså holdt helt klassisk på et gods i fint tøj,« siger Julie von Lotzbeck og fortsætter grinende:

»Og det var der, vi tog dem med bukserne nede!«

Pludselig brøler den energifyldte sang 'Blurred Lines' med Robin Thicke og Pharrell Williams øredøvende højt ud af højttalerne. Dobbeltdøre- ne i godset går op, og ud kommer ikke brudeparret, men Julie von Lotzbecks tvillingesøster, Marie von Lotzbeck, og hendes mand.

»De kommer dansende ned ad den røde løber og fyrer den bare af,« lyder det begejstret fra Julie von Lotzbeck, »Og gæsterne rejser sig spontant og danser med.«

Herefter følger dansenumre som Jason Derulos ”Wiggle” og ”Can't Hold Us” med Macklemore og Ryan Lewis. Og i en lang strøm fortsætter brudeparrets familiemedlemmer med at komme ud af godset og ned langs den røde løber med deres vildeste dansetrin. Da Pharrel Williams' sommerhit ”Happy” brager ud af højtalerne, træder brudgommen Kasper Rønn von Lotzbeck ud og lader musikken tage styringen over sin vilde dans.

Til sidst kommer Julie von Lotzbeck og hendes far ud, mens gæsterne hele tiden danser, hujer og råber. Julie von Lotzbeck har droppet skoene og træder sine trin på bare fødder, fordi hun ganske enkelt ikke kunne overskue at danse på de høje hæle.

»Ham, der skulle udføre vielsen, stammede næsten, fordi han blev så overrasket,« husker Julie von Lotzbeck grinende.

Dekadente spradebasser

Scenen er sat på et gods på Sjælland, der har været i Julie von Lotzbecks familie i flere hundrede år. Og festen kommer til at udspille sig som noget, der minder om et storslået skuespil.

»Vi omtalte det faktisk generelt som en fest og ikke som et bryllup. Lige så snart man taler om et bryllup, er der så mange uskrevne regler, som jeg ikke engang selv vidste, jeg lå under for,« fortæller Julie von Lotzbeck.

»Vi tog udgangspunkt i os selv og en fest, som skulle være sjov at planlægge og holde – vi er i virkeligheden nok lidt nogle dekadente spradebasser. Men det var også vigtigt, at det var en fest for vores venner og familie. Vi elsker at nyde på den måde, hvor man kan blive helt høj af det,« siger hun og fortsætter:

»Man forsøger jo at manipulere med gæsternes sindstilstand, for vi ville gerne have, at de skulle have det sjovt og føle sig frigjorte. Og hvordan gør man så lige det med et tema,« funderer Julie von Lotzbeck.

Løsningen blev et tema, der på fineste vis favnede både brudeparret og den stemning, de gerne ville sætte gæsterne i, og på invitationen hed det ”trashy couture”. Sammen med invitationen, der var pyntet med fjer og bundet med lædersnor, lagde parret et inspirationsark med billeder af maskeradebal, fjer, dyremasker, blonder og hullet stof.

»Vi sørgede for, at ingen var i tvivl om, hvordan de kunne gribe det an og snakkede også med folk om det inden. Det var vigtigt, at der ikke var nogen, der følte, de faldt helt igennem,« fortæller Kasper Rønn von Lotzbeck.

Med temaet 'trashy couture' fik brudeparret både det dekadente, de ønskede, og den afslappede frigjorte stemning, der var endnu vigtigere. Efter vielsen blev gæsterne delt op, og mændene sendt ind i et omklædningsrum og kvinderne i et andet. De havde alle sammen fået besked på at aflevere deres udklædning i en uigennemsigtig pose med navn på, og i omklædningen ventede deres kostumer så – og en masse champagne. De næste to timer var sat af til smukkesering, kostumer og pjat. Tiden blev brugt på at hjælpe hinanden med at sætte absurd lange kunstige øjenvipper på eller til lige at få syet en ekstra fjer fast på sit kostume. Det flød med glimmer og sminke både i det ene og det andet omklædningsrum.

»Jeg nåede faktisk ikke at have min brudekjole på ret længe, for jeg skiftede til en kjole, jeg selv havde lavet af blonderester og kæder fra H&M,« fortæller Julie von Lotzbeck,

»Det var vigtigt, at jeg bare kunne bevæge mig og have det sjovt i den kjole.«

Ud med hæmningerne

Da gæsterne kom ned til middagen i deres mere eller mindre hjemmegjorte kostumer, var der allerede tømt 70 flasker champagne. Der var 60 gæster med til brylluppet, og der kunne ikke være proppet en eneste stol mere ind ved bordet.

»Vi havde egentlig også inviteret for mange, men der skulle også være mennesker nok til, at det kunne blive en rigtig fest, og alle ikke skulle kende hinanden i forvejen. Og så virker det bare generelt bedre, at man er lidt for mange og sidder lidt for tæt, for så bliver man bare nødt til at komme hinanden ved,« siger Julie von Lotzbeck.

Julie og Kasper von Lotzbeck elsker at holde store arrangementer og fester, og de tog det, de havde lært fra utallige fester, med til deres brag af et bryllup.

Maden kalder Julie von Lotzbeck for skraldemad – den bestod af mange af de ting, som man måske normalt ville smide ud, f.eks. var et af elementerne kartoffelskræller. Selvom det lyder meget utraditionelt, var der ikke ligefrem noget at være bekymret for, for skraldemaden, som Julie von Lotzbeck ønskede sig, blev lagt i michelinkok Mikkel Maarbjergs kyndige hænder. Og havde han ikke selv fortalt det, havde gæsterne næppe gættet, at nogle af råvarerne på deres tallerkener lige så godt kunne være smidt ud.

Parret tænkte over, hvordan de skulle få taget et billede af alle gæsterne, for det ville de ikke undvære. Men det skulle ikke være et stift og opstillet billede. Så Julie og Kasper von Lotzbeck gennede alle 60 gæster ind i godsets mindste rum og lagde op til, at der skulle tages fællesbillede. Folk kunne lige være der ved siden af hinanden og stod med påklistrede smil, klar til når blitzen lyste. Men så nemt skulle det ikke gå.

»Så skal alle sætte sig ned,« beordrede Julie von Lotzbeck. Og det satte skub i tingene. De stivnede smil blev til ærlige grin, mænd der pludselig rev skjorten op, og folk der løftede på hinanden. Brudeparret selv forsvandt næsten i mængden, og på billederne kan man kun lige nøjagtig spotte Julie von Lotzbeck midt i det levende menneskehav bag tyl og fjer.

Kreativ kærlighedsfest

Mellem retterne blev der skruet helt op for musikken og ikke med lounge- eller stemningsmusik, men for alle de dansenumre, parret kunne forestille sig. Og til tonerne af den svenske popduo Icona Pop blev der sat gang i middagssalen, da alle 60 gæster rejste sig i et dansende optog omkring bordene i det lidt for lille rum på godset. Humøret og stemningen fejlede bestemt ikke noget. Parret havde brugt en måned på at lave deres ideelle bordplan, så alle borde havde en, der kunne være katalysator for den gode fest. Men også så dem, der helst bare ville snakke, kunne få lov til det sammen.

»Der skete præcis det, vi håbede. Festen blev flot og dekadent, men taget ned på et niveau, hvor alle følte sig frigjorte og glemte alle hæmningerne. Alle blev lidt forelskede i hinanden, og der blev kysset, som jeg aldrig har set før til et bryllup,« fortæller Julie von Lotzbeck.

Brylluppet var uden børn, og det var vigtigt for den måde, Kasper og Julie von Lotzbeck ville fejre deres bryllup på. Det skulle være en ungdomsfest med dans og højt humør.

»Vi havde frabedt os taler, fordi de bremser festen. I stedet sagde vi, at folk kunne skrive et brev til os, hvis de havde lyst, og det var der så nogle, der gjorde,« siger Julie von Lotzbeck.

Parret understreger, at brylluppet gerne måtte være højtideligt og under selve vielsen var musikken holdt klassisk. Men det skulle være højtidelighed og traditioner på deres egen lidt skæve måde. Derfor var der heller ingen bryllupskage, for det ville sætte en stopper for den vilde dansefest. Der var heller ingen kaffe, for det havde fået folk til at sidde og hænge i stolene i stedet for at danse i dem med armene i vejret.

»Der var heller ingen, der spurgte efter det, for det var slet ikke sådan en fest. Vi havde egentlig også stillet en grill og noget kylling klar, så gæsterne selv kunne lave natmad. Men det droppede vi faktisk undervejs, for der var så godt gang i festen, og det manglede ikke,« siger Julie von Lotzbeck, der i stedet brugte sin energi på at være fuldstændig til stede til sin egen fest.

Det festglade par fik lige det skæve spradebassebryllup, de ønskede sig, og taler også om at holde et afterparty for alle dem, der var med til brylluppet – når tid og økonomi altså er til det.

Læser du med fra mobilen, så se flere billeder her.