Olie fedter …ikke

Der er længe blevet prædiket for plejeprodukter med lette teksturer, der absorberes hurtigt og ikke fedter for meget. Alligevel har noget, der ligner et olieboom, ramt skønhedsbranchen, og i dag har alle hudplejebrands olier i deres sortiment. Men hvorfor dette skift? Svaret er enkelt: Fordi olier er nærende, helende, regenererende, stimulerende og anti-inflammatoriske på én og samme tid.

Olien har to funktioner og virker for det første som en overfladebarriere, der beskytter huden mod irritation og skadelige stoffer i miljøet. For det andet trænger den ind i huden for at fugte.

Nej tak til fedtet hud

For mange er olier synonyme med fedtet hud og tilstoppede porer. Men den forestilling kan vi godt lægge bag os.

»De fleste olier fedter ikke, men giver blot huden en blød, glat og fløjlsagtig overflade,« forklarer Karina Herløv, pr-konsulent hos Mildh Beauty Press. Hun tilføjer, at arganolien, som er talgregulerende, faktisk anbefales mod fedtet hud, mens mineralske olier generelt har tendens til at tilstoppe porerne, så dem bør man undgå.

Til håret giver olierne næring, og bruger man moderate mængder, hverken fedter eller klasker frisuren, men får derimod en levende glans.

»Mange har opdaget, at olier ikke nødvendigvis fedter, og det er én af forklaringerne på oliernes voksende popularitet,« fortæller Karina Herløv. Men vil man undgå skinnende pande og fedtet hage, må man lære at bruge olien rigtigt.

For olier skal påføres i et par enkelte dråber og ikke smøres ud i store mængder. Nogle vælger endda at dryppe en smule olie ned i deres almindelige dagcreme, så de er sikre på, at huden fugtes let uden at fedte til.

Ulig mange andre plejeprodukter, som er specielt målrettet én bestemt del af kroppen – det være sig læber, hænder eller øjne – kan mange olier bruges over det hele. Når olier i løbet af de seneste år har oplevet stigende popularitet, har det især noget at gøre med, at forbrugerne i højere grad efterspørger færre produkter, der kan mere. Men hold alligevel øje med etiketten, for nogle olier er for fedtede til håret og bør kun bruges på huden.

Olieboomet skal ses som et udtryk for, at både mænd og kvinder i stigende grad søger mod clean beauty i deres skønhedsrutiner. De prioriterer rene og naturlige produkter, som er fremstillet uden brug af kemikalier og andre skadelige stoffer. Og med deres grønne formularer indskriver netop olier sig i denne kategori af 100 pct. naturlig hudpleje. Hvor fugtcremer kan indeholde op til 75 pct. vand og derfor må proppes med konserveringsmidler for at forhindre bakterievækst, indeholder olier intet vand og dermed heller ingen konserveringsmidler, lige som de også er tømt for parabener, ftalater og de kemiske forbindelser, der ofte findes i skønhedsprodukter.

Århundreders hemmeligheder

Olier er generelt blevet anvendt i pleje af hud og hår i adskillige tusinde år. Primitive folkeslag har længe kendt til planters helbredende og plejende effekter både indvortes og udvortes, og mange af hudplejens olier stammer fra netop disse planter.

Tag for eksempel monoï-olien, som længe har været brugt til rituelle ceremonier, men som nu er blevet synonym med professionel hudpleje. Den betragtes som Polynesiens hellige olie og var en velbevaret hemmelighed i mange år, hvor den traditionelt blev brugt af præster i tilbedelsesceremonier og til at salve nyfødte.

Men da Polynesien åbnede op for turismen i 1970’erne, fik Vesten øjnene op for olien og kommercialiserede den. Monoïolien udvindes af tiaré tahiti-blomster, der lægges i blød i raffineret kokosolie, hvilket resulterer i en let og duftende olie med beroligende og fugtgivende egenskaber.

Arganolien har ligeledes eksisteret i flere århundreder, men blev i en lang periode brugt af berberne i Marokko som madlavningsolie. Først i slutningen af det 19. århundrede tog man arganolien i brug som et kosmetisk produkt, og dens store popularitet har haft en positiv social påvirkning på det fattige Marokko, hvorfor den hurtigt fik tilnavnet “marokkansk guld”.

Arganolie til brug i madlavning udvindes ved at presse ristede argankerner, hvorimod den kosmetiske udgave af olien presses af rå kerner. Dette foregår oftest efter traditionelle metoder, hvor kernerne lægges mellem to sten, der gnides mod hinanden, og herved udvindes en olie, der både er vævsopstrammende, talgregulerende og har en gunstig virkning på pigmentpletter.

En olie til enhver hud

Og det stopper langt fra her. Faktisk fortsætter det i uendelighed. Jojobaolie, hybenolie, avocadoolie, kokosolie og solsikkeolie er bare noget af det, man finder længere nede af listen. Men hvordan finder man hoved og hale i denne oliejungle? Man vælger kort og godt olie efter sin hudtype, præcis som når man vælger en dagcreme.

Har man for eksempel brug for en intens og nærende pleje, eller ønsker man at rette op på en uensartet hud? Hver olie til sin hud. For en olie er ikke bare en olie, udvalget er stort, og forskellige olier kan udrette forskellige vidundere.

Det er samtidig vigtigt at holde øje med, om olierne er rene og af god kvalitet, for mineralske olier er ofte billigere og mere fedtede, idet de er et biprodukt fra råolieindustrien. Men selv om udvalget af olier kan virke uoverskueligt, er det værd at udforske, for grundet de kølige danske vejrforhold oplever danskerne ofte, at hud og hår tørrer ud. Og så kan det betale sig at tænke i olier.

»De fleste vil nyde godt af lidt olie på de tørre kinder, især om natten, hvor huden regenererer,« afslutter Karina Herløv.