Blue jeans skal være grønne

Et par jeans bliver til. Dette efterår laver Jack & Jones en jeans-bog, der fortæller deres kunder og forhandlere, hvad der ligger bag en jeans-produktion. For det er ikke bare at købe metervaren og sy dem sammen. Jeans har mange processer, de skal igennem for at få det helt rigtige ”look”. Derudover er der miljø-hensyn, som er vigtige at tage højde for i produktionen.

Størstedelen af al bomuldsproduktion foregår i USA. Når bomulden er høstet, bliver den kartet og spundet. Herefter bliver garnet sendt til væverierne rundtom i verden. Candiani er Europas største denimvæveri, det ligger mellem Milano og Alperne.

»Når man arbejder med udsigten til Alperne, falder det helt naturligt at passe på naturen,« siger Simon fra Candiani.

Derfor har de udviklet en metode, hvor man undgår at vaske metervaren op til otte gange efter indigo-indfarvningen. Med deres metode behøver de kun at vaske tre gange. Dette nedsætter vandforbruget med 33 pct., og de bruger 50 pct. mindre kemikalier.

Candiani er et familieejet væveri med rødder tilbage til 1938. I dag arbejder tre generationer sammen, og den ekspertise, de besidder, gør dem i stand til at udvikle disse nye teknikker. Det er ikke kun Candiani, der arbejder på højtryk for at gøre produktionen mere bæredygtig, for med de højere og højere krav fra mærkevaredesignernes side om bæredygtige produkter er der mange krav at leve op til som metervare-producent.

De store viser vejen

Efter metervaren er sikkert i hus, skal produktionen af jeansene også foregå etisk forsvarligt. Der har været eksempler på fabrikker i Østen, hvor arbejdstilsynet herhjemme ville stå hovedrystende tilbage. Alle den slags eksempler er der også ved at blive ryddet op i, for omtale af den karakter kan være fatalt for en beklædningsvirksomhed. Derfor er producenterne blevet mere strikse med kontrol af arbejdsforholdene på fabrikkerne rundtom i verden. Her ser man tydeligt, at de store modevirksomheder går forrest. De har kapaciteten til at udføre kontrollerne og stille krav til producenterne, hvor de mindre virksomheder har sværere ved at føre kontrol og vide, hvad der foregår på fabrikkerne. Ofte går produktionen gennem en agent, som sender den til fabrikker, man som kunde ikke har set. Så det er en jungle af agenter og underagenter, der arbejder med produktet. Derudover ved man heller ikke, om der kan blive fusket med nogle af Code of Conduct-papirerne. Så at de store som H&M, Gap og Bestseller går forrest og viser vejen for producenter og kunder, er prisværdigt.

Efterbehandlingen siger alt

Når jeansene er syet, kommer efterbehandlingen, der tydeligt fortæller, hvilken periode de er fra. Her er udviklingen stor. Fra 80’ernes kontrastfyldte stenvaskede jeans til de helst helt ubehandlede. Moden skifter fra sæson til sæson. Udviklingen blandt producenterne er stor, de prøver alt af for at få den bedste effekt på den blå denim. Det nyeste inden for blegning af jeans er laser og ozon. Disse to metoder kan forskellige ting. Med laser kan du kopiere et par naturligt slidte jeans’ tegninger over på en computertegning. Herefter lægger du jeansene ind i en specielt bygget lasermaskine, og laserflammen vil brænde det øverste lag indigo-farve væk, og derfor vil mønsteret stå bleget tilbage.

Denne teknik er ret fascinerende, og man kan i princippet lave alle mønstre som f.eks. lyse stjerner overalt på sine jeans. Her er det kun fantasien, der sætter grænser.

Blandt miljøvenlige måder at efterbehandle jeansene skal også nævnes ozon. Når man blander ozon med oxygen, opstår en gas, som er i stand til at fjerne noget af indigo-farven. Dette sker på hele produktet, så med denne metode vil du typisk få lysere jeans. Hvis man, inden man lægger jeansene i denne ”vaskemaskine”, sliber lidt med sandpapir på udvalgte steder, vil de blive endnu lysere der.

Metoder som stenvask bruges stadig, og vil man have jeansene bløde, arbejder man med gummibolde i stedet. Der findes et hav af metoder, som heldigvis alle har fokus på at minimere brugen af kemikalier.

Hvad kan du gøre?

Hvis du selv skal gøre en forskel, skal du tænke over, hvor ofte du vasker dine jeans. For med alle de krav, vi stiller til en bæredygtig produktion, skulle vi også selv gå forrest og være et godt eksempel og lade være med at vaske vores jeans hele tiden. Professor Rachel McQuenn på University of Alberta i Canada har vist, at mængden af bakterier i et par jeans, der har været brugt i 13 dage, sammenlignet med mængden af bakterier i et par jeans, der er blevet brugt i 15 måneder, er nogenlunde den samme. Derfor anbefaler de, at man i stedet lægger sine jeans i fryseren eller hænger dem ud til luftning.

Så måske skulle man vænne sig til at hænge sit tøj ud og lufte, hver anden gang man egentlig ville vaske det. Det ville spare miljøet for en masse vand og elektricitet samt undgå skyllemiddel, som trænger ned i grundvandet.