Lad fedtet flyde

Fedt og kulhydrater. Begge har fået ufattelig mange tæsk af sundhedseksperter af den ene og den anden slags de seneste år. Men i vikingekøkkenet er maden proppet med både fedt og kulhydrater. Og det er der brug for i den danske maddebat, mener modeekspert og forfatter Jim Lyngvild.

»Jeg synes, at bacon og fløde er Danmarks nationalkrydderier, og jeg er træt af, at madprogrammer skal handle om politisk korrekt mad og om at blive tyndere,« forklarer han med en klar irritation i stemmen og fortsætter:

»Min bog ”Mit Vilde Vikingekøkken” er en pisse-politisk ukorrekt bog, fordi man bliver fed, hvis man spiser efter de opskrifter hver dag. Men engang imellem må man gerne spise fløde og bacon. Og det skal man huske at nyde.«

Ud i det fri

Jim Lyngvilds nye kogebog er ikke for sarte sjæle. For der er både opskrifter på blodpandekager, lammetestikler og finker. Og bogen handler da heller ikke om hverdagsmad, men om selv at finde, tilberede og nyde maden i naturen.

»Jeg elsker at lave mad sammen med min familie og venner, og det er også det, vikingekøkkenet handler om. I dag går vi mere op i udseende, i at spise efter vores blodtype, og i at mor og far skal spise noget forskelligt, fordi den ene skal tabe sig og den anden bevare vægten. Men vi glemmer, at det er vidunderligt at tilberede maden sammen. Vikingekøkkenet handler om at finde ingredienserne sammen. Det vil sige tage ud i det fri og have det hyggeligt, mens man plukker brændenælder, svampe, hugger brænde, og måske nedlægger et dyr. Så skal man bagefter hjem og kreere noget lækkert sammen over bålet,« siger Jim Lyngvild.

Hvis ikke man har mulighed for det, skal man købe kød hos slagteren og ikke fra køledisken, understreger han alvorligt.

»Når man selv skaffer alle ingredienserne, tager det lang tid, men så kan man lave en hel fortælling over tingene. Det kan man ikke med en almindelig lammesteg fra supermarkedet.«

Blev begravet med maden

I vikingetiden blev man begravet med forrådet, fordi man skulle have mad med til næste liv. Udgravninger fortæller os derfor, hvad vikingerne har spist. Kødet var hovedsageligt svin, lam, fjerkræ og fisk, og det er derfor ingredienser, der ikke undværes i et vikingekøkken.

Der er derfor ingen oksekødretter i kogebogen, ligesom krydderier som peber heller ikke var hverdag i vikingetiden. Men man kan dog alligevel godt tilføje det i opskrifterne i dag, hvis man vil, mener Jim Lyngvild:

»Peber var dengang en delikatesse, fordi det var enormt kostbart at skaffe. De havde heller ingen kartofler dengang, men hvis man synes, der skal kartofler eller peber i bogens opskrifter, kan man bare putte det i. Vikingekøkkenet fokuserer blot på enkle råvarer og mad, der smager godt. Og grillmad, der er lavet udenfor, giver meget mere smag og kvalitet.«

Arbejd for smagen

Jim Lyngvild har skrevet bogen i samarbejde med Ribe VikingeCenter, og de har været tro mod det gamle vikingekøkken, selv om der er plads til modernisering, når man selv kaster sig over opskrifterne.

Man kan for eksempel bruge en støbejernsgryde, men da Jim Lyngvild og VikingeCentret udviklede opskrifterne, lavede de det i traditionelle lerpotter.

»Jeg arbejdede med rigtige vikinger fra VikingeCentret, der lever som vikinger halvdelen af året. De har ikke nogle målekopper, så jeg skulle måle mig frem til, om jeg skulle skrive en halv teskefuld eller tre spiseskeer. Vikingerne bruger heller ikke piskeris, så man skal bruge tre pilekviste til at piske flødeskum. Og det tager 45 minutter. Det er hårdt arbejde. Derfor værdsætter man alle dele af madlavningen endnu mere, når man endelig sidder ned og nyder maden. Svinekødet smager også meget bedre, når man selv har parteret det,« siger Jim Lyngvild.

Han hæver stemmen, mens han forklarer, at det, der går galt i et moderne køkken, er, når tingene bliver for enkle og for nemme:

»I dag har vi induktionsovne og forskellige maskiner og kødknive, der skærer automatisk. Men når tingene bliver gjort for os, mister vi kærligheden til dem. Når man selv skal lave maden fra bunden og give ting tid, er der også større kærlighed til det. Og maden smager bedre. Derudover har vi brug for at nyde udfordringen. Jeg bliver rasende på de kokke, der siger, det er nemt at lave mad. For det er det ikke.«

Sundt for sjælen

Selv om der er mange grøntsager i vikingekøkkenet, er der også mange retter med flæsk, hvidt brød og kulhydrater. Men at være sund handler ikke altid at være slank – det handler i lige så høj grad om at have det godt med sig selv, mener Jim Lyngvild.

»Det er ikke en livskvalitet at være tynd. Det er godt for sjælen at være ude i naturen og tilberede sin egen mad. Og hvad der er godt for sjælen, er oftest også sundt for legemet. Man skal ikke glemme at glæde sig over hverdagen, og det opdager man, når man er i naturen. Det er ellers det værste at glemme. Glæden ved livet,« forklarer Jim Lyngvild i en lind talestrøm og med stor iver.

»Se blot på tv-kokken Camilla Plum,« afbryder han sig selv.

»Hun ligner ikke just en, der er taget ud af modebladene, men hun har en fest med det, hun laver. Og det er det vigtigste.«

Lammemedister med groft pandebrød

I vikingetiden gav køerne ikke mælk hele året rundt. Derfor sørgede man for at konservere meget af mælken til smør og ost, som kunne gemmes.

At lave en flødesovs som her har dermed været en luksus.

Det skal du bruge:

Medister:

Sådan gør du:

Medister:

Pandebrød:

Tip: Serveres med hjemmerørt sennep

Søbekål med flæsk

Ordet søbe kommer af det oldnordiske ord súpa, som betyder at drikke eller indtage føde.

Vikingerne søbede kålsuppe af mindre skåle uden at bruge skeer.

Det skal du bruge:

Sådan gør du: