Verdens bedste skønhedsråd ligger på bunden af en dåse laks
Kampen mod rynker er dømt til at mislykkes, men din hud kan blive 10 år yngre.
Rynker får alt for megen opmærksomhed!
Mange mennesker har erklæret rynkerne krig og tyer til alle midler. Køber dyre antirynke-cremer og får de dybeste fyldt ud med fillers. Men tidens rynke-hysteri er spild af både tid, penge og gode kræfter, mener skønhedsskribent og blogger Anette Kristine Poulsen, der netop er udkommet med en ny bog, ”Slip rynkehysteriet”.
»Rynker får alt for megen opmærksomhed. Som om rynker er noget, vi kan smøre os fri af. Hvis vi i stedet begynder at fokusere på vores huds kvalitet, så vil helhedsindtrykket blive, at vi ser yngre ud,« lover hun.
Omgivet af cremer
Anette Kristine Poulsen ved noget om skønhedsprodukter. Så godt som hele sit liv har hun fordybet sig i skønhedspleje og liflige cremer. Først som parfumeindkøber hos SAS, siden som nordisk salgschef for Dior. De seneste mange år har hun haft sin egen skønhedsblog beautyspace.dk og skriver om skønhed i Børsen og magasinet Elle. Og så har hun i flere år været medlem af juryen i Danish Beauty Award, som hvert år kårer årets bedste skønhedsprodukter. På sit hjemmekontor i Addit Skov ved Silkeborg er hun derfor omgivet af alt, hvad skønhedsindustrien kan diske op med af plejenede cremer, tonicer og serummer.
Og nu finder hun tiden moden til at råbe vagt i gevær. For rynkehysteriet er ved at tage magten fra flere og flere, mens tilliden til produkterne er på retur.
Utroværdige lovprisninger
»Jeg var irriteret på, at fokus så længe har ligget på rynkerne og ærgerlig over de lovprisninger, som er for høje. Jeg tog en rundtur på mit kontor. Hylde for hylde. Creme for creme. Og mindst hver anden lovede en form for antirynke-effekt. Når folk spørger mig om noget, så siger de altid, at de vil have noget mod rynker – der virker. Selv om de kan være trætte af industriens lovprisninger, så skal der på cremekrukkerne stå noget med antirynke. Det handler mest om at glatte ud. Og hvis det er det eneste, det kommer an på, så er det jo en kamp, vi har tabt på forhånd. Huden vil slå folder. Hvis målet er, at man gerne vil fremstå i den bedst mulige udgave af sig selv, så er det ikke rynkerne, der er skurken. Det er ikke rynkerne, der gør os ældre,« siger hun.
Og det er selvfølgelig let nok at påstå, når man har så fin og skær en hud, som hun selv render rundt med.
Forældet hud
»Jamen, du kigger på én, som har været det hele igennem,« lyder gensvaret.
»Da jeg var omkring de 30, mødte jeg en hudlæge, som sagde til mig, at min hud var ti år ældre end mig. Da tog jeg en beslutning om, at det skulle være løgn, og jeg holdt øjeblikkeligt op med at udsætte mit ansigt for stærk sol. Jeg elsker stadigvæk at få solens varme, men jeg skåner mit ansigt. Og jeg har været igennem et par skrappe behandlinger. Jeg har prøvet en laserbehandling, den holdt cirka et år. Og det er ikke noget, jeg anbefaler. Så har jeg været igennem en skrap A-vitamin-kur. Og A-vitamin kan gøre noget for huden. Men det er skrap kost, og mens det pågår, kan huden komme til at se rød og afskallet ud.«
Siden har Anette lagt sin hudpleje systematisk til rette, så hun sikrer, at huden får de rigtige ting at arbejde med. Hvad det er, kan vi vende tilbage til.
Botox-hamsterhjulet
»Hvis vi kigger på vore børn, så kan vi se, at deres hud er uden unoder, som et nypudset spejl. Når de bliver ældre begynder alle dårligdommene at indfinde sig, større porrer, koks i pigmenterne, talgknopper eller bumser. Alt sammen unoder, som er med til at reflektere lyset anderledes. Det stjæler lyset, så vi kommer til at ligne et upudset spejl. Og det er de lyseslukkere, vi skal koncentrere os om,« mener hun.
»Kun at behandle rynker er klatbehandling. Og selv om vi måske får has på en irriterende rynke i panden, så kommer der bare en ny et andet sted. Vi får hele tiden øje på en ny, og så ender vi i Botox-hamsterhjulet, hvor mange har svært ved at styre sig. Hvis jeg kan påvirke til, at fokus bliver flyttet til hele hovedets kvaliteter, så er jeg glad. Huden er det, der fylder mest, så hvis den er i orden, så er der ikke nogen, der lader sig genere af rynker. Se for eksempel på Ole Henriksen, som har masser af rynker. Men hans hud er så fin og skær, så derfor ser man ikke rynkerne.«
En ny trend på vej
Anette Kristine Poulsen tror på, at der er en ny trend på vej.
»Når Botox er blevet så populært og alment, at man kan få botoxbehandlinger på stranden (Venice Beach), så begynder firstmovers at vende det ryggen og kigge efter andre løsninger,« siger hun og understreger, at hun hverken er moralsk eller puritansk.
»Folk skal gøre, hvad de er glade for. Men i bogen giver jeg nogle væsentlige grunde til, hvorfor jeg er imod de metoder. Alverdens injektioner eller skalpeller vil ikke kunne give dig en flot hud. De vil kunne stramme op, glatte og levere kindfyld, men aldrig bringe barndommens lysende klare og pletfri hud tilbage. Det drejer sig i stedet om en forbedring af hudkvaliteten.«
Anette Kristine Poulsen har hele sit liv været nærmest sygeligt optaget af hud og mener selv, at det stammer fra barndommen, hvor hun blev skoldet på halsen og siden har haft et ar.
»Jeg lagde altid mærke til, om folk kiggede på min hud. Og som teenager var jeg kun optaget af, hvor brun jeg kunne blive. Jeg kan stadig huske, hvor misundelig jeg kunne blive på dem, der virkelig kunne blive brune.«
Der er noget i maden
I bogen kommer hun ind på, hvad det er, der virker, og hvad der kan opgradere din hud. For det kræver arbejde, nøjagtig som hvis du gerne vil have en bedre kondition. Man kan faktisk med de rigtige ingredienser godt skrue tiden tilbage, påstår hun med henvisning til den dokumentation, der findes på området.
Research til bogen er foregået hos danske og amerikanske hudlæger, cremekokke og kostvejledere. For selv om, specielt nogle af de danske, hudlæger hårdnakket benægter, at kost og kosttilskud har nogen indvirkning på huden, så mener Anette Kristine Poulsen at have fundet dokumentation nok til at fastslå, at det har den.
»Jeg har jo erfaret, at hudlæger ved meget om hudsygdomme, men ikke nødvendigvis ved, hvordan man får en pæn hud. Og flere amerikanske hudlæger er begyndt at give kostråd for bedre hud. For eksempel har dr. Nicolas Perricone i sine bøger angivet laks som verdens bedste skønhedsråd til huden. I bogen har jeg taget hans tre-dags ansigtsløftende lakse-kur med, så man selv kan få syn for sagen. Hvis bare alle kvinder vidste, at verdens bedste skønhedsråd ligger på bunden af en dåse laks, så var mange penge sparet, siger Nicolas Perricorn. og det er dokumenteret, at fed fisk eller fiskeolie giver en bedre hud. De olieforbindelser, som smører hjernen, smører også huden. Så ned med Møllers Tran!«
Anette Kristine Poulsen håber på, at der er en ny ærlighed på vej i branchen. At cyberspace og fuld gennemsigtighed vil medføre en ny generel ærlighed.
»Jeg er meget glad for, at L’Oréals kommunikationsdirektør, Sonja Christensen, i bogen siger, at de ikke kan fjerne rynker med deres produkter. I skønhedsuniverset har man alt for længe brugt alt for romantiske flødebolleord, som jeg kalder dem. Jo flere tillægsord, du fylder på, jo mindre troværdighed. Jeg ville jo aldrig sige til en veninde; du må prøve den her fortryllende, revolutionerende, banebrydende creme, som giver fløjlsblød babyhud. Sådan taler man jo ikke. Den sprogbrug har været med til at få folk til at tvivle på, om det virker. Og det er synd, for der er mange ting, som virker på huden. Men vi har behov for mere fokus på fakta og information om, hvad der er i produkterne. Vi vil jo gerne inspireres og have gode råd. Men uden at blive talt ned til. Jeg håber, at jeg med min bog kan fungere som en slags rejseleder i den ugennemsigtige jungle af skønhedsprodukter og give en samlet opskrift på, hvad der virker.«