Smuk, smukkere, smykke

Gwyneth Paltrow og Drew Barrymore gør det, og det gør Helena Christensen, Kronprinsesse Mary og Prinsesse Marie også: bærer danske smykker. De danske kvinder, der står bag de populære smykker, er blandt andre Mai Manniche, Julie Sandlau, Josephine Bergsøe, Marianne Dulong og Anja Camilla Alajdi.

Sidstnævnte to kvinder fra smykkefirmaet Marianne Dulong har lige afsluttet en af de fornemmeste opgaver i smykkebranchen: At forandre og tilføje nye smykker til de kongelige juveler. Det har taget to år at fuldføre opgaven, og det har krævet hårdt arbejde at nå dertil i karrieren.

Ingen kronprinsessedrømme

Marianne Dulong på 43 år er egentlig på barsel med sit fjerde barn. Lige nu sidder hun dog på kontoret ved siden af værkstedet og kigger ned på sin to måneder gamle søn, som hun er ved at amme. Ved hendes side sidder hendes partner i firmaet, Anja Camilla Alajdi, 40 år. Hun er ved at lægge nogle af deres mest populære smykker frem på bordet. De har begge deres selvproducerede smykker på. Især Marianne Dulongs store, dråbeformede guldøreringe som dingler, når hun bevæger hovedet, vækker opsigt. De er meget glade for og stolte af at få opgaven med at forandre Kronprinsesse Marys rubinsæt, så det passer til hendes personlige stil. Men der har været mange stop på vejen hertil. Marianne Dulong skulle egentlig havde været skolelærer og var i gang med uddannelsen, da hun for cirka 13 år siden af ren interesse byggede et værksted midt i stuen og gik i gang med at lære smykkehåndværket. På det tidspunkt var hun lige blevet mor til tre, og kreationerne blev derfor til blandt børn og legetøj.

»Jeg fandt ud af, at det at være kreativ og skabe nogle konkrete værker var det, der drev mig og gav mig energi. Så jeg sprang fra uddannelsen og dedikerede mig til guldsmedefaget.«

Men Marianne Dulong havde ikke nogen tanker om en dag at lave smykker til Kongehuset.

»Jeg havde slet ikke tænkt på, hvem vi skulle lave smykker til. Og jeg tænker stadig ikke på det at lave smykker til Kongehuset som en drøm eller et mål i sig selv. For mig er drømmen at skabe smykker, som giver glæde til ejeren hver dag. Det er dét, der driver mig. Vi er virkelig stolte og glade, når Kronprinsessen vælger os som det værksted, der skal håndtere forandringen af det kongelige rubinsæt. Og det gør mig stolt, at vores værksted er opgaven værdig. Derudover er det også glæden ved at arbejde hårdt, der har fået os hertil. Selv om jeg arbejdede 60 timer om ugen, følte jeg ikke, det var hårdt. For det var som at finde sin rette hylde,« siger hun.

Hvad det har betydet for deres virksomhed, at de har fået Kronprinsessen som kunde, vil de dog ikke udtale sig om.

Mange starter som amatører

Men Marianne Dulong er langt fra den eneste, der er gået fra at producere smykker i sin stue til senere at åbne et firma. Der er mange, der sælger deres kreationer på for eksempel Trendsales og Etsy.com. Smykkeekspert og redaktør på guldsmedebranchens fagblad, AuClock, Nina Hald forklarer, at der er mange kvinder, der har stor interesse for smykkedesign som levevej.

»Mange af dem, der starter med smykkedesign som hobby, sælger deres kreationer online. En del af dem formår senere at få det til at køre rundt som professionelle. Et eksempel er Birgitte Sejr, der af interesse for smykkefaget sagde sit job op som ledende retstandlæge for at blive professionel smykke og accessory-designer.«

På Københavns Akademi mærker de også til interessen for professionalismen i smykkefaget. Langt de fleste af dem, der starter på Ædelstensinstituttet på Københavns Akademi har nemlig allerede erfaring fra smykkebranchen. Studieleder Bo Pedersen forklarer:

»Vi har lavet en undersøgelse, der viser, at 91 pct. af eleverne på linjen Smykker, Teknologi & Business på Københavns Akademi allerede har beskæftiget sig med smykker og/eller design inden studiestart. Så tendensen er at gå fra en slags amatør i smykkebranchen til at gå efter at blive professionel.«

Danske smykker kan noget særligt

Når nu det både er lykkedes for både Marianne Dulong Smykker og en række andre danske kvinder at klare sig rigtig godt i branchen, skyldes det ifølge Nina Hald den særlige kreativitet, der er i deres smykker.

»Danske smykkefirmaer er fantastisk dygtige til at designe konceptsmykker, som er samle-smykker, der giver det kvindelige klientel lyst til at blive ved med at supplere med indkøb mange år fremover. De er også gode til at tilrettelægge kollektioner, så den røde tråd blandt smykkerne virker appellerende. Det, der kendetegner danske smykker, er kreativitet. Danmark er jo ikke nødvendigvis det land, hvor der sælges de største og mest kostbare smykker. Alligevel har den danske smykkebranche det fortræffeligt rent designmæssigt på grund af kreativiteten. Der bydes konstant ind med mange nyheder, som også har vist sig at tiltale det kvindelige publikum i udlandet,« siger hun.

Men hvis man gerne vil have succes i udlandet, skal der mere til, mener Guldsmedelaugets oldermand, Mette Saabye.

»Det har ikke nødvendigvis noget med kvalitet at gøre at få sine smykker på for eksempel Hollywood-skuespillere. Smykkefirmaerne skal have et godt PR-bureau i ryggen for at brande sine smykker godt udenlands. Men det er dyrt og sjældent noget, kunstnere har råd til,« forklarer hun.

Svær branche

Det er langt fra alle dem, der synes, det er sjovt at kreere smykker, som klarer sig godt i en branche, hvor kun de stærkeste overlever. Alle de adspurgte eksperter indikerer, at smykkebranchen er hård, blandt andet fordi der er mange dygtige konkurrenter, og fordi materialerne og varelageret er dyre omkostninger for selvstændige. Men det handler i høj grad også om evner, vilje og forretningssans, påpeger direktøren for Guldsmedebranchens Leverandørforening, Jens R. Møller.

»Det er kun de bedste, der overlever. Og det er dem med talent og interesse, der kan slå igennem i branchen. Så det har både noget med kvalitet, pris og hele forretnings-setuppet at gøre. Det vil sige at lave en strategi, hvor man tjener penge. Men der skal også vilje og stædighed til,« siger han.

Ifølge smykkeekspert Nina Hald er det afgørende for at få succes også et spørgsmål om at ramme det rigtige design.

»For at klare sig i en svær branche, handler det også om skabe smykker, kvinder gerne vil gå med, og om at skabe smykker, der holder rent designmæssigt,« siger hun.

Den hårde vej frem

Marianne Dulong Smykker har da heller ikke fået succes uden at gå igennem hårde tider først.

»Vi har kæmpet for tingene, og vi har måtte investere stort i virksomheden. For eksempel måtte vi efter seks måneder lukke den butik, vi havde åbnet i Kastrup Lufthavn. Det kostede os et års meget dyre investeringer,« siger Marianne Dulong.

Anja Camilla Alajdi nikker, og mens hun leger med en af de øreringe, hun har designet, forklarer hun, at finanskrisen også var en udfordring for dem.

»Udover de store omkostninger med lukningen af den butik, mærkede vi også finanskrisen, hvor vi havde færre kunder. Men nu er de kommet igen. For folk bliver jo stadig gift, og folk fylder stadig rundt og vil gerne have et smykke, der markerer deres store dag. Men krisen har gjort, at det ikke skal være alt for dyrt. Så vi bliver nødt til at tænke ekstra meget over vægten på guld, som er steget. Og selve designet kan også være tidskrævende og dyrt. Nu laver vi også kollektioner i sølv, så flere kan være med,« siger hun, mens hun prøver at overdøve slibemaskinen fra værkstedet ved siden af.

Økonomien har ikke været den eneste krise, de to kvinder har måttet igennem for at nå hertil. Det var også en udfordring at gå fra at være veninder til også at være kollegaer.

»Det var Marianne, der foreslog, at vi skulle gå til en erhvervspsykolog,« siger Anja Camilla Alajdi, mens hun kigger på sin kollega.

Marianne Dulong nikker og smiler, mens hun husker tilbage på dengang, veninden blev partner i hendes smykkefirma.

»Det viste sig at være en god idé at få professionel hjælp til, hvordan vi arbejder sammen som partnere. Vi havde nemlig ikke fået forventningsafstemt tingene, inden vi blev partnere. Vi havde ikke aftalt, hvem der præcis havde hvilke opgaver og ansvar. Så der opstod nogle misforståelser og gnidninger, som der gør for alle, der arbejder så tæt sammen,« slutter hun.