Ud på ægteskabsmarkedet

Kan vi bruge økonomisk tankegang i forhold til at stifte familie?

Hvem er det i grunden, vi gifter os med? Bruger vi den rationelle radar i langt større omfang, end vi egentlig vil være ved, når vi vælger en partner?

Det er den slags ting, som lektor, cand.oecon. ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, beskæftiger sig med. Han underviser i økonomi, og et af delstudierne hedder Ægteskabsøkonomi.

Han har specialiseret sig i at forske i forholdet mellem mennesker, hvordan vi danner par, og hvor stor sandsynligheden er for, at forholdet holder.

Med udgangspunkt i en stikprøve fra Danmarks Statistik har Michael Svarer analyseret ca. 10.000 ægteskaber. Målet var at belyse ægtepars socioøkonomiske forhold som indkomst, uddannelse, alder og boligforhold. Dermed skulle han være i stand til at bedømme et ægteskabs chance for at holde i længden.

»Der er oplagte fordele ved at gå ind i et parforhold, og dem kan man udnytte,« siger han.

»Hvis man ser på partnervalg, er det ikke tilfældigt, at der er ret stor tendens til, at højtuddannede vælger en partner på samme niveau. Der er ret stor aldersmæssig lighed, og der er ret stor lighed i social baggrund. Det er klart, at hvis jeg har en høj indkomst, er jeg attraktiv på ægteskabsmarkedet, for jeg kan bidrage meget til husholdningen, og jeg vil simpelthen være attraktiv for mange kvinder. Den kvinde jeg helst vil danne par med, er den kvinde, som kan bidrage med det samme som mig,« siger 35-årige Michael Svarer.

Lektorens forskning viser, at det ikke er helt tilfældigt, hvem der møder hvem, når den søde musik opstår.

Universitetet f.eks., er det perfekte ægteskabsmarked.

Hvorfor mon?

»Det er, fordi folk ligner hinanden, de har stort set samme alder, samme sociale baggrund, man har måske også de samme interesser, så hvis man spørger: Hvor mødte I hinanden?, så er uddannelsesstedet dominerende. Et andet godt ægteskabsmarked er arbejdspladsen, simpelthen fordi chancen for, at man møder en, der matcher, er stor,« siger Michael Svarer.

Men er det virkelig sådan, at vi går rundt og analyserer vores ægteskaber, eller burde vi gøre det?

»Som økonom vil jeg sige, at det gør vi. Det helt grundlæggende for økonomer er, at incitamenter betyder noget; vi tror på, at folk reagerer på et tidspunkt. Det er naturligvis ikke det samme som at sige, at folk bliver skilt, fordi det bedre kan betale sig. Ægteskabet er en helhed, så hvis man har et virkelig godt forhold, så bliver man jo ikke skilt, fordi der nu er lidt større afkast ved at være skilt. Men hvis det er sådan, at har man et forhold, der lige er på vippen, så kan det godt være, at økonomiske overvejelser tricker beslutningen.«

Børn belaster

Michael Svarer har f.eks. set på, om det er godt for forholdet at få børn. Sammen med adjunkt på Handelshøjskolen i Århus, Mette Verner, har Michael Svarer forsket i tesen om, at par med børn har længere forhold end par uden børn. Samtidig har de forholdt sig kritisk til udsagnet om, at børn stabiliserer forholdene. Økonomisk teori siger, at børn burde stabilisere forholdet, fordi det eksempelvis er en værdi at se sin kone sammen med børnene.

»Vi har set på, om man kan skelne imellem, om det er de gode forhold, der får børn, eller om det er børnene, der stabiliserer forholdet. Vores analyse viser, at det er de gode forhold, der får børn, og hvis man tager højde for det, så ser det faktisk ud som, at børn destabiliserer forholdet. Det ser vi på danske data, og en italiener har fundet det på tyske og engelske data, og det er også fundet i USA, og nu ser det ud, som om børn ikke stabiliserer et forhold. Økonomisk teori viser, at det burde, men vores resultater viser det modsatte. Så hvordan kan vi forklare det?

Psykologerne forklarer det med fire forhold:

De penge man før kunne bruge på sig selv, bliver nu brugt på bleer, daginstitutioner, babymos.

Mange kvinder, som har været aktive karrierepersoner, får en ny rolle. De bliver mødre.

Børn lægger kraftigt beslag på ens tid

»Psykologerne er ikke så overraskede over at disse konflikter opstår. Det er vi økonomer i højere grad. Den økonomiske teori siger nemlig, at det skulle være godt at få børn, det skulle stabilisere, det burde ikke komme som et chok, og det kan godt være, at man kan have en forventning om visse problemer. Men det stød, der kommer, er altså større end forventet.«

Papbørn slider på forholdet

Man skal også være opmærksom på, at børn fra tidligere forhold kan destabilisere forholdet.

»Men det har ikke nødvendigvis noget med økonomi at gøre, men eksistensen af stedbørn er med til at destabilisere,« forklarer Michael Svarer og tilføjer:

»Det kan psykologer og sociologer rådgive bedre om, end økonomer kan.«

Michael Svarer smiler og nævner, et af tidens mest eksponerede bryllupper:

»I forhold til det berømte bryllup for nylig mellem Alexandra og Martin Jørgensen, var der en sociolog i tv, der sagde, at det er en ny trend. Modne, stærke kvinder kan ikke finde ligeværdige partnere på deres egen alder, så de tager en yngre mand. I forhold til historisk information holder den trend ikke. Hun har en relativt høj indkomst, god bopæl, børn fra tidligere forhold. Alle alarmklokker burde ringe. Men det er jo ikke sikkert, at al teori holder.«