Marilyn, Audrey, Grace og Jackie. Stilikonerne er sikre pejlemærker i et ellers kaotisk modebillede

Engang var den til at overskue, moden og dens stilikoner. Den blev dikteret fra Paris, og tidens stilikoner var berømte kvinder, vi alle kendte, typisk Hollywood-skuespillere. I dag er modebilledet fragmenteret.

Internettet og de trykte medier serverer flere modsatrettede modetrends samtidig, og hver dag bliver nye skuespillere, modeller og sangere udråbt som stilikoner. Så er det godt, vi har Marilyn, Audrey, Grace og Jackie. I en tid uden ret mange fælles referencer udgør de klassiske stilikoner som Marilyn Monroe, Audrey Hepburn, Grace Kelly og Jackie Kennedy stabile fikspunkter, som vi alle kender så godt, at vi kan være på fornavn med dem.


Men hvorfor er det netop dem, vi husker? Hvad gør enkelte kvinder til udødelige stilikoner, mens alle de andre fader i bevidstheden efter få sæsoner?

”De fleste stilikoner er universelt smukke, men der knytter sig ofte også en livshistorie til de stilikoner, som fascinerer os - og ikke mindst medierne. Deres liv har i mange tilfælde underholdningsværdi som en dramatisk film,” siger Lene Hald, visuel sociolog og underviser i modekommunikation og trendformidling på Designskolen KEA Design/Business. Nogle af stilikonernes liv er næsten Askepothistorier, om end med tragisk udgang. Grace Kelly blev gift med prinsen for det lille kongerige, men døde i en trafikulykke. Jacqueline Kennedy blev gift med præsidenten, men på det mest berømte billede af hende var hun iført en lyserød Chaneldragt, plettet af sin mands blod.


Menneskelige milepæle


Stilikonerne personificerer deres samtid og dens værdier. Marlene Dietrichs eksperimenterende herrestil har rødder i 1920'ernes frigjorte, stærke kvinde. En kontrast til de konservative 1950'ere, der dyrkede kvinden, både den bu bu bi du-sexede Marilyn Monroe og den nydelige hustrutype Grace Kelly, men ikke den frigjorte. Monroe og Kelly står igen i kontrast til den engelske model Twiggy, der med sin ungdom og modernistiske tøjstil personificerede 1960'ernes optimistiske fremtidstro. Stilikonerne er historiens menneskelige milepæle.

Skæve stilikoner


Modemagasinerne har en stor rolle i skabelsen af stilikonerne. Det unikke, personlige stiludtryk har overtaget diktatet fra Paris, og derfor lader magasinerne moden repræsentere af kendte kvinder, der viser deres individuelle stil - som vi andre så kan imitere alt efter, hvem vi identificerer os med. ”Moden bliver også brugt til at skrive sig ind i sociale grupperinger, og du vælger det stilikon, som repræsenterer den gruppe, du gerne vil tilhøre. På den måde bruger du moden og stilikonerne til at finde ud af, hvem du er. En slags identitetsdannelse,” siger Lene Hald. Og der er et stilikon til alle, også de skæve personligheder. De finder bare deres egne skæve, antimainstream stilikoner, typisk blandt kunstnere - som Patti Smith, amerikansk sanger med et skramlet, halvmaskulint look og en I-don't-give-a-fuck-attitude. Nogle stilikoner formår at balancere mellem mainstream og det anti-etablerede. Da den engelske model Kate Moss kom frem i begyndelsen af 1990'erne, repræsenterede hun det såkaldte heroin chic-look: En androgyn, halvanorektisk, misbrugsbleg teenager, fotograferet i trashede omgivelser. Kate Moss er siden blevet kritiseret for sin eksperimenterende livsstil, men samtidig er det også den, der har gjort hende til en af verdens rigeste modeller. Hun har lavet kampagner for verdens største modehuse, som dermed har fået lidt kant og autenticitet til deres image. ”Heroin chic var en grimhedens æstetik, selv om Kate Moss jo er smuk. Da man for nogle år siden fandt ud af, at hun faktisk tog stoffer, ja, så personificerede hun sit eget image. Hun lever det liv, hun udstråler i sin tøjstil og har derfor en autenticitet og credibility, der gør, at hun vil forblive et stilikon,” siger Lene Hald, der også fremhæver to andre kvinder, som hun tror på kan holde deres status som stilikoner: Madonna og Amy Winehouse. ”Madonna har et stort katalog af kreative udtryk, fordi hun har genopfundet sig selv igen og igen. Fra Material Girl, over det gotiske og det spirituelle til disco chic. Amy Winehouse havde sit eget sammensatte og meget personlige retrolook samt en skæbne, som passer med en klassisk rock'n'roll-fortælling. Hun vil også blive husket.”


Marlene Dietrich


- blå engel i jakkesæt, højt hvælvede øjenbryn, skulpturelle kindben og perfekt amorbue - Marlene Dietrichs ansigt var som skabt til filmkameraets nærbilleder. At hun så oven i købet stak sine berømte, lange ben i jakkesæt, gjorde hende til en farlig femme fatale med tvetydige seksuelle signaler, meget provokerende i 1920'erne og 1930'erne. Hendes jakkesæt med brede skulderpuder, herreskjorter og slips (ofte designet af Coco Chanel) var en forløber for 1980'ernes powerdressing, men hver eneste kvindegeneration har kunnet bruge Dietrichs leg med det kvindelige og maskuline. Et look der blev fuldendt af hendes sexede sandpapirsstemme.

Audrey Hepburn - beatnik i couture


Audrey Hepburn var bambien blandt 1950'ernes bimboer. I en tid med langhårede, storbarmede sexbomber som Rita Hayworth og Marilyn Monroe ragede drengepigen Audrey Hepburn op med sin lange, tynde, fladbarmede alfeskikkelse. I 1960'erne blev hendes signaturlook capribukser, hvid herreskjorte bundet i taljen, flade ballerinasko og store, mørke solbriller. Hun kunne også bære de store haute couture-rober. Hubert de Givenchy fik en Oscar for hendes garderobe i filmen Sabrina. Indtil midten af 1950'erne var Audrey Hepburn helt korthåret, og sit korte, takkede drengepandehår beholdt hun hele livet. Kokosnødden blev hendes frisure kaldt.

Grace Kelly - isdronning i new look


Den amerikanske skuespiller Grace Kelly var den blonde, aristokratiske skønhed, som Alfred Hitchcock elskede at skræmme livet af. Hun blev trendsætter for 1950'ernes new look, lanceret af Christian Dior: En feminin stil med brusende skørter, lille talje, hat, handsker og korsetteret krop. Mest kendt for sin isblå satinkjole ved Oscar-uddelingen i 1955 og sin brudekjole ved brylluppet med fyrst Rainier 3. af Monaco. Hermès opkaldte en håndtaske, The Kelly Bag, efter hende, og Gucci et tørklæde, Flora.

Twiggy - storøjet drengepige


Twiggy betyder kvisten, og Leslie Hornby vejede da også kun 45 kg dengang i 1960'erne, hvor hun blev verdens første supermodel - og symbol på den nye, unge Londonmode: miniskørter/hotpants, grafisk sminkede øjne, drengehår og en androgyn silhuet.

Jacqueline Kennedy - præsidentfrue med pilleæske


Præsidentfruen Jacqueline Kennedys stil var 1960'er-modernisme på den nydelige, men stadig sofistikerede måde: pilleæskehat, ensfarvet, kropsnær og ærmeløs kjole, enkel frakke, lille håndtaske, handsker og store solbriller (Jackie O-stilen).

Kate Moss - generation X's ansigt


Den engelske model Kate Moss inkarnerede heroin chic-looket i midt-90'erne:

narkomantynd og -bleg, androgyn og meget ung. En alf på kun 170 cm, men med historisk perfekte kindben og kæbebue. Mest kendt for sine annoncekampagner for den amerikanske designer Calvin Kleins undertøjslinje og unisexdufte. Og for at posere nøgen. Skabte festivallooket: afrevne denimshorts, Hunter-gummistøvler og just-got-out-of-bed-hår.

Marilyn Monroe - bu bu bi du


Tv-serien Mad Men og filmen My Week with Marilyn har gjort Marilyn Monroe til en af disse års mest kopierede stilikoner. MM-stilen er 1950'ernes I wanna be loved by you-type i stramtsiddende, knælang kjole eller pencilskirt, stiletter, der giver en vuggende, sexet gang, blondt hår, synlig makeup med knaldrøde læber, sort eyeliner og hvid porcelænshud med skønhedsplet. Mest kendt er den hvide kjole i filmen The Seven Year Itch.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.