Fortsæt til indhold
Livsstil

Sådan sparer du penge hos frisøren

Drop dyr shampoo og hårkur, for det er ikke bedre end det billige, mener hårspecialist.

Af JULIA SCHMIEGELOW

Når en tur hos frisøren har forvandlet dit hår fra livløst til smukt, så er det svært at lade være med at lytte til frisørens gode råd. Men din frisør sparer ofte på sandheden og fortæller dig måske kun dét, der får kasseapparatet til at ringe.

Den amerikanske kendis hår-stylist Larry Sims fra hårproduktmærket Redken Rodney Cutler afslører her, hvilke fem vigtige ting din frisør ikke fortæller dig. Det skriver Cosmopolitan.com.

Dyrere produkter er ikke bedre: Sandheden er, at mange af de dyre produkter indeholder de samme ingredienser som de billige. Faktisk er det sådan, at mange af dem ikke er så gode for dit hår, som billigere produkter i supermarkeder er.

Striber og hårkur koster

Du har ikke brug for at få lavet striber hver gang, du går til frisør: Hvis du får lyse striber i alt håret hver gang, du går til frisør, vil der ske overlap af farverne. Få i stedet nogle gange kun farvet udvoksningen, det vil give dig et pænere hår og ikke mindst spare dig penge.

Du behøver ikke få en hårkur hver gang, du går til frisør: At give håret en hårkur er ikke dårligt for dit hår, men hvis du får en dyr hårkur i håret, hver gang du sidder hos frisøren, får du en væsentlig større frisørregning.

Dit hår vil ikke vokse hurtigere af, at du klipper det: Dit hår ser bedst ud som nyklippet, men at klippe håret, får det ikke til at vokse hurtigere. Hvis du vil have langt hår, så sig til frisøren, at der kun skal klippes lidt af, så det lige akkurat kommer til at se sundt ud.

Du behøver ikke vaske dit hår hver dag, hvis det er krøllet eller bølget: Det er kun nødvendigt at vaske dit hår hver dag, hvis du har meget fint hår. Hvis dit hår er krøllet eller bølget, har det tendens til at være lidt tørrere, og så du behøver ikke vaske det hver dag.

Læs også: Førstehjælp til "hårfarven fra Helvede"