Bekymringer er spild af tid

En professor i psykologi har gode og konkrete råd om, hvordan vi bedst tackler hjernens tilbøjelighed til at overbebyrde os med bekymringer, der måske - og ofte - aldrig bliver til noget.

Artiklens øverste billede
Man kan bruge masser af tid på at bekymre sig over, hvad fremtiden kan byde af problemer. Men der er ingen garanti for, at bekymringen bliver til noget. Foto: Colourbox

Moderne mennesker stresses af bekymringer, der måske aldrig bliver til noget. Forældre bekymrer sig for deres børn. Pædagoger og sygeplejersker bekymrer sig over deres løn. Politikere over vælgerne. Haveejere over dræbersnegle. Barack Obama og Hillary Clinton har i månedsvis bekymret sig over hinanden. Og hvad har det hjulpet?

At bekymre sig er som en gyngestol. Bekymringerne holder os beskæftiget, men bringer os ingen vegne.

Og hjernens tilbøjelighed til at holde os beskæftiget med endeløse bekymringer er, mener Gary Marcus - professor i psykologi på New York Universitet - et godt eksempel på, at den menneskelige hjerne ikke er den effektive og nærmest perfekt fungerende supercomputer, som mange tror. Tværtimod. Den er en "Kluge" - en klodset, sammenstrikket tingest, der konstant leder os på vildspor, forvirrer, snyder og stresser os. Den får os til at spilde en masse tid til ingen verdens nytte. Hvor smart er det?

Læs også: Sangers brystkræft skræmte de forkerte

Gary Marcus har skrevet en hel bog om vores alt andet end elegante og smarte hjerne: "Kluge: the Haphazard Construction of the Human Mind". Og i en klumme i TimesOnline tager han især fat på hjernens uhensigtsmæssigt sløvende vane med at få os til at rokke på stedet i en dynd af bekymringer.

Og han har faktisk en række gode råd om, hvordan vi undgår at spilde tiden på bekymringer. For spild af tid er det, mener han.

Her og nu risiko - eller fremtidig fare

Moderne mennesker er sjældent udsat for at skulle bekymre sig om øjeblikkelig fare. Vores bekymringer gælder i langt højere grad fremtidig - og uforudsigelig - fare som: "Hvad sker der, hvis jeg mister mit job?" Eller: "Vil min kone forlade mig?"; "Bliver jeg alvorligt syg?"

Læs også: Sådan bliver du over 100 år

Sådanne farer kan være værd at give en tanke - men er det ikke noget, vi kan gøre noget ved, er det uhensigtsmæssigt at belaste hjerne, tid og humør med at rokke af bekymring. I sådanne situationer er det alt andet end hensigtsmæssigt at aktivere stress-hormonerne.

Gary Marcus forklarer, at det engelske ord for bekymringer er "worry". Og at det kommer fra det middelalderengelske udtryk “wyrgan”, som betyder "at kvæle". Og det er, forklarer han, hvad bekymringer ofte gør. De kvæler os, så vi hverken kan få luft, energi eller tid. Endnu værre er det, hvis bekymringerne bliver kroniske - så indebærer det øget risiko for hjerteanfald.

Læs også: Musik og film i stedet for medicin

Sådan tackler du bekymringer

Ifølge Gary Marcus kan bekymringer passende inddeles i tre grupper:

  • Dem, der kræver øjeblikkelig indgriben (alarmklokker)
  • Dem, der handler om igangværende og uløselige problemer
  • Dem, der handler om fremtidige faremuligheder

Alarmklokker er lig med alvorlige problemer, der kræver øjeblikkelig indgriben. Ser du røg og er usikker på, om der er brand et eller andet sted, vil det være passende at smide, hvad du har i hændene og undersøge, om der er grund til at gribe ind.

Ting, du skal huske - Belast ikke dig selv med bekymringer om ting, du skal huske at gøre. Skal du følge børnene til fodbold, sende fødselsdagskort til tanten etc., gør du klogt i at lægge det fra dig ved at placere dem i en kalender i stedet for at belaste din hjerne med dem.

Udskyd fremtidige problemer. De kan kræve opmærksomhed - men lad dem ikke overtage dit liv og din tid.

Forbered dig, men gå ikke i panik. Det er fint at være forudseende, men det er ikke hensigtsmæssigt at bekymre sig om ting, der alligevel ligger uden for din kontrol.

Tænk på noget andet. Bekymringer opstår ofte fra automatiske tanker. Griber du ofte dig selv i at bekymre dig over noget, du alligevel ikke har kontrol over, så øv dig i at aflede tankerne ved at gøre noget andet og tænke på noget andet.

Tag en beslutning. Forstyr ikke dig selv med ubeslutsomhed. Enhver beslutning kræver mental energi. Det er i orden at tænke længe og grundigt over tingene - eksempelvis om du skal gifte dig eller ej, flytte til en anden by, sige jobbet op, få et barn.... Men handler det om at vælge mellem en Toyta eller en Honda, behøver du ikke bruge mange dage på valget. Frikadeller og bøf, begge dele smager godt og det har ikke den store betydning, om du vælger det ene eller det andet.

Ifølge Gary Marcus er der undersøgelser, der viser, at mennesker, der bekymrer sig meget, er mindre effektive end dem, der bekymrer sig lidt og sjældent. De får mindre arbejde fra hånden, reagerer langsommere på udfordringer og er i det hele taget mindre glade.

Læs også: Lykken kommer efter 50 år

Det tager kun fem minutter

En undersøgelse på Yale og Pennsylvania State University har vist, et fem minutters bekymringer er nok til at komme i dårligt humør.

Når bekymringer er bedst, mobiliserer de vores evne til at handle - det får så at sige stresshormornerne op på dupperne, så vi bliver klar til at kæmpe. Så vidt har evolutionen gjort et godt stykke arbejde.

For vores forfædre, som pludseligt kunne blive overrumplet og jagtet af glubske rovdyr, var det ret smart med en knap, der tænder for de hormoner, der gjorde dem i stand til at kæmpe og flygte. Problemet er bare, at en eller anden glemte stop-knappen. Og i dag er de færreste af os udsat for farer, der kræver lynhurtig handling. Men stresshormonerne virker alligevel. Vores forfædre dæmpede stresshormonernes skadelige virkning ved at bevæge sig. Vi bliver stressede - og bliver siddende med stresshormonerne kogende i kroppen.

I stedet for at drukne bekymringerne giver vi dem svømmeundervisning. Og så har vi balladen.

Læs også: Livsglæden kommer med alderen

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.