Fortsæt til indhold
Livsstil

MIG - Familie Quiz: Hvad kaldes Frankrigs flag?

De fleste familier elsker at quizze. Ofte er det dog et problem at finde et spil, som passer alle.

Det problem har MIG - Familie Quiz løst. Her er simpelthen en bunke med 780 voksenspørgsmål i fem kategorier, og en tilsvarende til børn med lettere spørgsmål, så alle konkurrerer på nogenlunde lige fod.

Spillet fylder ikke mere end en madkasse og kan medbringes og spilles overalt. Spillet er således velegnet til at have med på rejser, hvor det kan være med til at afkorte ventetiden i lufthavnen, i bilen og på færgen.

Spillet er praktisk.

Der er ingen spilleplade - terningerne kan slås direkte i æskens låg.

Og så er svaret på spørgsmålet om navnet på Frankrigs flag i øvrigt: Trikoloren.

MIG - Familie Quiz /playmig.com

2-6 spillere

Pris 249 kr.

Spilletid: Ca. en time/kvikversion 15 min

+ Gode spørgsmål - ofte dansk relaterede.

- Kræver, at man på forhånd har aftalt, hvor præcist spørgsmålene skal besvares.