Pas på med håndspritten: Kan skade kroppens eget forsvar

Spritter du – ligesom mange andre danskere – også dine hænder, inden du går ind til kantinens frokostbuffet, når du har pudset næse, eller når du har været ude at handle i supermarkedet af frygt for at blive syg af andres menneskers bakterier?

Det bør du måske stoppe med.

I hvert fald hvis man spørger bakterieforsker Peder Worning fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Med den store brug af desinfektionsmidler overdriver vi nemlig vores renlighed.

»I forskermiljøer er der ret bred enighed om, at den måde, vi steriliserer vores liv på i dag, slet ikke er hensigtsmæssig. Vi overgør simpelthen vores renlighed. Langt de færreste bakterier er farlige, og det er nærmere frygten for bakterier, vi skal være bange for. Det har nemlig nogle konsekvenser, at vi for en hver pris vil bakterier til livs,« siger han til magasinet Samvirke.

Over tid er menneskers levevis blevet mere steril i den vestlige verden, og det har fået forekomsten af allergiske og autoimmune sygdomme til at stige.

Når immunsystemet ikke udfordres af et væld af bakterier, kan det i stedet forsøge at bekæmpe mikroorganismer, der normalt ikke vil gøre mennesker syge. Som når kroppen reagerer på støvmider og pollen, eller når immunsystemet forsøger at bekæmpe kroppens egne celler.

Ifølge Julie Antvorskov, der er ph.d. og seniorforsker på Bartholin Instituttet på Rigshospitalet er problemet, at mange ikke kan kende forskel på sygdomsfremkaldende bakterier og på bakterier, der er enten harmløse eller ligefrem gode for os.

»Generelt taler vi om bakterier som noget uhensigtsmæssigt eller farligt og lærer vores børn at frygte dem. Men virkeligheden er, at vores krop består af milliarder af bakterier, som er grundlæggende for vores generelle helbred,« siger hun til Samvirke.

Peder Worning understreger, at man skal vaske hænder, når man har været på toilettet, og før man skal tilberede eller spise mad. Ligesom der er brug for høj hygiejne på sygehuse og andre steder med svækkede mennesker.

»Men man skal ikke vaske hænder hele tiden,« siger han.

Julie Antvorskov understreger, at man f.eks. også skal holde igen med at skolde sine børns sutter, ligesom det er gavnligt for dem at spise et stykke af den sandkage, de har kreeret i legehuset.

For ifølge forskning har det stor betydning for børns helbred, om de bliver udsat for mange eller få bakterier. Den bakteriesammensætning, der skabes i børns tarme i de første leveår, påvirker immunforsvaret resten af livet.

Et studie påviste i 1989, at enebørn og de ældste søskende oftere udvikler høfeber. Det skyldes, at der i hjem med mange børn er flere bakterier.

De infektioner, man får som barn, virker altså som en slags naturlig vaccine, der beskytter mod allergier og autoimmune sygdomme resten af livet.

Foruden større risiko for allergi og sygdomme kan overdreven brug af håndsprit og antibakterielle rengøringsprodukter gøre bakterier resistente mod de pågældende midler.