Gør et nej nas? Mist ikke modet efter en afvisning

”Hej, jeg synes, du ser sød ud - vil du med ud at drikke en kop kaffe?”

Får du et rungende nej smidt i hovedet, når du endelig har samlet mod til at invitere den søde servitrice eller flotte fyr fra festen ud, skal man lappe det skår, det måske slår.

Krakelerer man helt og vender afvisningen indad, bliver den giftig, advarer par- og psykoterapeut Katrine Axholm.

- Mennesker kan have tendens til at føle, at ”hvis det gør ondt på mig, skal det også gøre lige så ondt på dig”. Det er barnligt og skolegårds-agtigt, men vi har det alle sammen i os.

- Man skal ikke komme helt derud, at det gør så ondt, at næste skridt er hævn ved at tage afvisningen og prøve at afvise den person, der lige har afvist dig, ved at sige: ”Ej, men hun eller han var også latterlig”.

Der er en enorm blottelse i at turde række ud på den måde, og derfor kan et nej gøre nas. Man skal anerkende, at man har en reaktion på det, forklarer Katrine Axholm.

- Man kan trække sig lidt tilbage, før man tør komme på banen igen, men man skal huske at sige til sig selv, at der ikke er noget i vejen med en. Hav respekt og omsorg for dig selv, i den blottelse det er, når man stikker næsen frem i verden for at ville have noget, siger hun.

- Folk, der lige har mødt dig, kender dig ikke og ved ikke, hvad de går glip af. Det gør ondt at blive afvist, men formår man at lade være med at tage det personligt og i stedet bare sige, ”av, det var ærgerligt, det var ikke det, jeg havde håbet på”, så kommer man hurtigere over det, uddyber Katrine Axholm.

Ifølge psykolog Thomas Markersen har mennesket en frygt for afvisninger, og den følelse kan faktisk forpurre forbindelsen og skabe en afvisning inden i en selv, inden kontakten overhovedet er etableret.

- Nærm dig folk lige med det samme, når du mærker impulsen, ellers vil frygten for afvisning overtage inden for kort tid, forklarer han.

Får man en afvisning, skal man lade den blive en del af den personlige udvikling i stedet for mentale prygl og selvbebrejdelser.

Satser man intet, kan man heller ikke vinde noget, fastslår Thomas Markersen.

- Man skal ikke være bange for at visne sjæleligt, for det er sådan, man udvikler sig. Personlig udvikling er ofte et spørgsmål om at visne og lade sig genopstå i nye og bedre versioner hele tiden.

- Man må godt få nogle slag og blive afvist. Man skal klappe sig selv på ryggen for forsøget - ikke resultatet, siger Thomas Markersen.

Ingen mennesker på kloden har nogen chance for at vide, hvad andre tænker, så det er altid et sats at åbne hjertet, lyder det fra Katrine Axholm.

- Det er den eneste måde, man kan vinde noget. Ellers kan man altid gå rundt alene, mens alle de søde piger og drenge går videre, fordi de aner ikke, man overhovedet eksisterer.

Kilder: Thomas Markersen, Katrine Axholm.

/ritzau fokus/