Fortsæt til indhold
Livsstil

Fremragende alternativ: Overvej en rødvin fra Provence til julemiddagen

Vine fra Bandol i Provence er rustikke, kraftige og tanniske. De passer med andre ord perfekt til vinterens køkken. Anders Halskov har smagt fem af slagsen.

Anders Halskov

Provence.

Alene navnet giver billeder af rustikke stenhuse, sandstrande med palmer og duftende lavendelmarker. Og dugperlende flasker med kølig rosé. Vi danskere er glade for Provence, og det er der da også alle mulige grunde til. På vinfronten er Provence leveringsdygtig i nogle af verdens bedste rosévine, som kan køle din overophedede pande i højsommeren.