Rønne Teater: BORNHOLMER-REVYEN 2003
De har selv skrevet det meste af revyen på Bornholm, og det er de sluppet ret heldigt fra.
Rønne Teater
BORNHOLMER-REVYEN 2003
Tekster: Søren Hauch-Fausbøll, Ditte Hansen m.fl.
Musik: Lars Fjeldmose
Scenografi: Rikke Juellund
Iscenesættelse: Lars Knutzon.
Sidste dag 2. august.
Specielt revyens nye navn, Ditte Hansen, har begået et par krasse numre. Først i sketchen med Arbejdsformidlingen, hvor hun selv er en harsk socialrådgiver, der smelter totalt, da Anders Fogh Rasmussen (spillet af Christian Damsgaard med forbløffende lighed i mimik og stemme) dukker op og vil have hende med i regeringen.
Den regering, der i det andet suverænt syrlige Hansen-nummer bliver tilbedt af fire blonde, borgerlige vælgere med stram sort nederdel og sving i håndtasken glæder sig over, at de valgte de rigtige borgerlige værdier og politikere.
Det er hun knap så sikker på, hende den anonyme hustru til toppolitikeren, skrevet og sunget så fint af Ditte Hansen, så den må kandidere til årets revyvise i den stille genre.
Det er den ene side af årets Bornholmer-revy - de politiske tekster med bid og perspektiv i.
Håndfaste ord
Her får også de lokale forhold et par håndfaste ord med på vejen, især om Bornholmerbådene, hvor man risikerer at ende som skelet, mens man venter på at komme igennem på telefonen til pladsbestillingen, og om Københavner-natfærgen, der ser ud til at forsvinde som følge af et trafikforlig.
Den vil bornholmerne tydeligvis ikke af med, skal man tro revyens medvirkende, der både giver den som Holbergske kandestøbere - en tradition - og i et finurligt nummer om Køges lyksaligheder. Det er nemlig her, den nye båd efter trafikplanen skal lægge til, og det er man mildt sagt ikke begejstret for.
Sjov er ligeledes parodien på "My Fair Lady", hvor Ann Hjort på klingende rigsdansk forsøger sig som Eliza, der skal lære bornholmsk med Søren Hauch-Fausbøll som en fluesmækkersvirpende Higgins, når hun siger forkert. Han er også ubetaleligt morsom, når han tumler rundt i et originalt nummer om gennemsnitsdanskeren, der som led i et forsøg drikker sig helt tilbage til abestadiet.
Christian Damsgaard er rørende sød som ballonkunstneren - det hele mimes med indlagte lydeffekter - og Ann Hjort tager mange stik hjem i en stribe skægge forklædninger, ikke mindst som den klamme og øllede Lasse Stiv, der tilbyder mandekurser og giver råd til kvinder efter devisen: Hold kæft og tilbed mandens manddom!
Højt tempo
I numre som disse kører revyen afsted i højt humør og med masser af tempo, så vi næsten glemmer, at der faktisk også er en del tekster, hvor udførelsen er bedre end indholdet. Men i Rikke Juellunds lette og elegante scenebillede - en luksusliner - i Lars Knutzons inspirerede og finurlige iscenesættelse, der også giver plads til den barokke og vanvittige kropskomik - åbningsnummeret er således en dans, hvor vi kun ser fødderne - og med Lars Fjeldmoses energiske og livsglade enmandsorkester som musikalsk fundament overgiver vi os endnu engang med stor fornøjelse til Bornholmer-revyens skæve syn på verden.