Sonja Richter fik kongelig kulturpris

Ved overrækkelsen i Operaen fremhævede kronprinsen Sonja Richters særlige evne til at brænde igennem, både på scenen og på film. Ved samme lejlighed fik støtteorganisationen for ensomme unge, Ventilen, kronprinsparrets velgørende donation på 250.000 kroner.

Som skuespiller fik Sonja Richter et brag af en debut i titelrollen på Odense Internationale Teater i 1998.

Udstråler klassisk renfærdighed

Året efter var hun en æterisk smuk Ofelia i ”Hamlet” på Odense Teater, og sommeren 2000 blev der for alvor lagt mærke til hende som Gulnare i Gladsaxe Teaters opsætning af ”Aladdin” i Ulvedalene ved Dyrehavsbakken. I 2001 spillede hun Solveig i Det Kgl. Teaters opsætning af ”Peer Gynt”, lige som hun i 2005 var selvskreven til rollen som Esther i ”Indenfor Murene”.

Det var i roller som disse, at den kønne side af Sonja Richters talent blev åbenbaret. Hun har en særlig udstråling af klassisk renfærdighed, der både er smuk at se på og ualmindelig overbevisende.

Et overrumplende talent

Derfor er den anden side af talentet også så overrumplende.

Fordi hun med lige så stor styrke evner det stik modsatte. At krænge pænheden af og vrænge sjælen ud. Vi så det stærkest i Det Kgl. Teaters opsætning af Jean Anouilhs “Antigone” i 2003. En forpjusket og naiv lillepige med et flammende blik, fuld af ungdommens brusende mod og troen på ret og uret, trods et stadig mere håbløst og meningsløst projekt.

I sam- og modspil med Jørgen Reenberg som kong Kreon blev det frygtindgydende stort og gribende teater.

Fugleunge og furie

Det er denne blanding af hårdkogt styrke og sårbarhed, af fugleunge og furie, der er en af hemmelighederne ved Sonja Richters talent. Senest båret frem med stor styrke på Betty Nansen Teatret, først i titelrollen i Henrik Ibsens “Hedda Gabler” for halvandet år siden, hvor hun tegnede et grusomt portræt af en fortvivlet og selvdestruktiv kvinde, der keder sig gennem sit tomme liv. Og hun gentog kunststykket sidste vinter sammen med Ghita Nørby i P.O. Enquists drama om madame Curie, ”Blanche og Marie”, hvor hun spillede Blanche.

Længst nede på samfundets bund kom hun som narkoluderen i Ole Bornedals eksistentielle komedie, ”Himlen”, på Aveny Teatret i 2004. Over for Flemming Enevolds kulturradikalt bedrevidende og selvsmagende filmmand kreerede hun en ung kvinde, hvor barnets spontane undren, knivskarpe logik og umiddelbare sødme gemte sig bag den hårde skal.

Stærke filmroller

Også på film slog Sonja Richter hurtigt igennem.

I ”Elsker dig for evigt” fra 2002 af Susanne Bier forvandlede hun den mindre rolle som den purunge Cecilie til en hel og sammensat karakter – hudløs, sårbar og inderlig. Den første hovedrolle fik hun i Erik Clausens ”Villa Paranoia” to år senere, som den arbejdsløse skuespiller, der tager job som sygeplejer for Frits Helmuths irriterende og aggressive gamling.

Senest brændte hun igennem tv-skærmen som skuespilleren Tanja i Per Flys tv-serie ”Forestillinger”, mens hun på film i år har markeret sig lysende stærkt, først som handlekraftig politikvinde i ”Vikaren” og senest som offer i gyseren ”Cecilie”.

Blandingsroller forude

Forude venter endnu en af disse blandingsroller – luder og madonna, pige og kvinde – når Sonja Richter i foråret 2008 skal spille hovedrollen som djævlebesat nonne i Flemming Flindts og Peter Asmussens udgave af “Djævlene fra Loudon” på Betty Nansen Teatret.

Det er tredje gang, at priserne uddeles. Kulturprisen er tidligere gået til filminstruktøren Per Fly og kunstneren Olafur Eliasson.