Annonce
Musik

Beyoncé og Jay-Z giver dansk koncert til sommer

Det verdensberømte par giver en stor, fælles koncert i juni.

Jay-Z og Beyoncé står sammen i Parken til sommer. Foto: AP

36-årige Beyoncé Knowles og 48-årige Jay-Z har hver især optrådt i Danmark, og Jay-Z har desuden delt scene med Kanye West til en koncert i Boxen i Herning.

Men til sommer giver verdens mest berømte musikalske ægtepar koncert sammen i Parken.

Det sker under overskriften "Jay-Z and Beyoncé Otr II".

Romertallet henviser til, at ægteparret i sommeren 2014 under turnénavnet "On The Run" optrådte til fælles koncerter rundt om i Nordamerika og i Paris.

"Otr II"-turnéen begynder i Cardiff i Wales og lander i København den 23. juni. Der bliver i alt koncert i 15 europæiske byer og efterfølgende i 21 byer rundt om i Nordamerika.

Beyoncé har tidligere fortalt, at hun mødte Jay-Z som 18-årig, og de blev kærester, da hun var 19 år.

I 2003 medvirkede Jay-Z på Beyoncés store hit "Crazy in Love", og i 2008 blev de to i al hemmelighed gift.

I 2012 blev de forældre til Blue Ivy Carter, og i 2017 blev de igen forældre, denne gang til tvillinger, datteren Rumi and sønnen Sir Carter.

Beyoncés seneste album var "Lemonade" fra 2016, mens Jay-Z i 2017 udsendte "4:44".

Mens hans pladesalg er blevet opgjort til mere end 50 mio. stk., har Beyoncé efter sigende som solist og som en del af bandet Destiny's Child i alt solgt omkring 40 mio. album.

Dertil kommer et millionsalg af singler samt massiv downloading og streaming af parrets respektive musik.

Siden Beyoncé og Jay-Z blev gift, er der med jævne mellemrum dukket historier op om, at der var en stor eller lille krise i deres forhold.

Da Beyoncé udgav "Lemonade", blev en del af pladen således set som hendes raseri mod Jay-Z og hans sidespring.

"4:44" blev så til gengæld set som hans respons til "Lemonade".

Det officielle billetsalg hos Ticketmaster begynder mandag den 19. marts.

Forinden er der dog forskellige steder et såkaldt presale.

Billetpriserne går fra 450 kr. plus gebyrer til 1.100 kr. plus gebyrer.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Magten får den, som forstår at bruge den

Mikkelsens afgang giver Pape plads, men formanden står over for en vanskelig opgave.
Annonce
Annonce
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her