Musik

Oasis-lillebror giver koncert i Aarhus

Liam Gallagher har oplevet stor publikumsopbakning efter udgivelse af solodebut.

Liam Gallagher er klar til Northside til sommer. Foto: Miriam Dalsgaard

Det har været en ret vild uge i festivaldanmark.

Først annoncerede Roskilde Festival, at den amerikanske rapper Eminem bliver hovednavn til sommer og dermed giver sin første koncert i Danmark.

Få timer senere samme mandag offentliggjorde Tinderbox i Odense den amerikanske guitarstjerne Jack White som et nyt hovednavn på festivalen, og i torsdags var det så Smukfest i Skanderborgs tur til at vise format. Festivalen, der i fjor blev kritiseret sønder og sammen for et dårligt program, meddelte, at den grammyvindende amerikanske rapper Kendrick Lamar bliver topnavnet på festivalen, der foregår til august.

Nu er det så Northside i Aarhus, der er på spil. I forvejen vidste vi, at Björk, The National og Queens of the Stone Age vil komme forbi. Nu offentliggør festivalen, der holdes i Ådalen, at Liam Gallagher kommer til sommer.

Liam Gallagher var sammen med sin storebror, Noel Gallagher, hovedpersonerne i Oasis, der i 1990'erne kom til at stå som det suverænt største britiske rockband. De kunne samle flere hundrede tusind mennesker til deres koncerter, og deres første tre album blev regulære millionsællerter.

Men til sidst skred Noel Gallagher og blev solist, mens Liam Gallagher blev frontfigur i sit band Beady Eye, der dog aldrig for alvor lykkedes på plade eller til koncert.

Men Liam Gallagher har taget revanche og står lige nu som den mest succesrige af de to. Hans solodebut "As You Were" har solgt rigtigt flot efter tidens målestok, og hans koncerter i 2017 blev tilløbsstykker.

Liam Gallagher valgte ganske fornuftigt at spæde sine egne sange op med Oasis-klassikere. Det gør han uden tvivl også fredag den 8. juni, hvor han spiller på Northside.

Northside annoncerer i dag også, at Mike D fra Beastie Boys giver koncert på festivalen. Da han ikke har optrådt ret meget, siden Beastie Boys pakkede sammen, bliver det spændende at se, om han kan løfte opgaven - og ikke mindst hvad han vil spille.

Endelig annoncerer Aarhusfestivalen, at blandt andre Future Islands og Susanne Sundfør er tilføjet programmet.

Northside foregår 7.-9. juni.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Rytmisk musik
Annonce
På den anden side
Annonce
Biler
Her er bilen, som alle BMW-fans utålmodigt har ventet på
Firehjulstræk til sportslig hverdagskørsel og baghjulstræk, når det skal være ekstremt. Sådan er filosofien i den nye BMW M5, og konceptet fungerer fremragende. 
Se flere
Fyld din bolig med stærke Wi-Fi-signaler
Måske skal du have en Mesh-router – i hvert fald hvis du har en stor bolig. Router-typen er det nye, hotte inden for trådløse netværk. Her hjælper vi dig med at sikre Wi-Fi ud i den fjerneste krog. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her