Thomas Boberg digter stærkt og uhyggeligt
”Mexicocitydigte” er femstjernet poesi.
Man kan næppe beskylde Boberg for at skabe skønsang. Det meningsløse og det desperat meningsfulde kolliderer.
Thomas Boberg skriver tilsyneladende på en udsøgt konfrontationsteknik: han opsøger bevidst farlige områder og miljøer, som i en grad er mærket af samfundsmæssige og historisk mærkede spændinger; steder, hvor elementær overlevelse er sin sag.
I de seneste tre digtsamlinger, med fællestitlen ”Hesteæderne”, lignede de verdener, der blev skildret, et dystopisk,…