Fortsæt til indhold
Litteratur

»Jeg ser blodårerne i hænderne, gamle brugte, det er mine egne, jeg har set dem kærtegne kvindens mørke nubrede hud«

Jørgen Leth nærmer sig den store afslutning. Det er lige så uforståeligt og udfordrende for den 88-årige forfatter og filmmand som for de fleste andre. Men det hjælper ham at skrive vilde, blodige, deliriske, foruroligende og afklarede digte på tærsklen til døden.

Sommerferien og Tour de France nærmer sig.

Det samme gør mange cykelentusiasters nostalgiske minder om dengang, da folkekære Jørgen Leth var leverandør af etapernes timelange kommentatorspor.

Lige her og nu skal man dog glæde sig over, at den 88-årige digter stadig skriver. Og at han poetisk træder op på den store klinge i sin nye bog ”Zombie”.