Fortsæt til indhold
Litteratur

Om at blive set og selv ikke kunne se

Vellykket Kamilla Hega Holst-roman om en sympatisk kvinde, der desværre fejllæser sin omverden. Få gratis lytteprøve i anmeldelsen.

Anmelderen af krimilitteratur må helst ikke afsløre, hvem morderen er, for krimielskere finder jo netop den store fornøjelse i at gætte sig frem til, hvem der er den skyldige og hvorfor. Men det er ikke kun i den genrelitteratur, at læsningen for plottets skyld er hovedsagen.

En af litteraturvidenskabens nyere hits hed ”Reading for the plot”, skrevet af amerikaneren Peter Brooks i 1984, handlede om, at også i den fine ende af litteraturen, hos de store klassikere som engelske Charles Dickens, franske Flaubert, polsk-engelske Joseph Conrad og amerikaneren William Faulkner, var det alfa og omega at skrue historien sammen, så læseren higede efter til slut at fatte, hvordan det hele hang sammen.

Og hvad skal denne indledning så føre frem til?