Fortsæt til indhold
Litteratur

Nok om mig – hvad synes du om mig?

Individualistisk, kompetitiv og hæderkronet professor advarer imod at se livet som et soloridt i bogen "Nok om mig - hvad med dig, hvad synes du om... mig?".

Dr.phil., ph.d., professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet Vincent F. Hendricks producerer nærmest bøger på samlebånd. Deres kilde er en rosværdig nysgerrighed, uanset om emnet er techgiganter, selfiekultur eller identitetspolitik. Desværre har udbyttet det med at være en gang sniksnak om stort og småt. Således også med denne udgivelse.