Fortsæt til indhold
Litteratur

Alle os fra Vestegnen

Camilia Soltani Østergaards portræt- og interviewbog om det storkøbenhavnske vilde vest er okay, meget generisk og lidt for pæn.

Jeg er ikke fra Vestegnen, men den er mig mærkeligt præsent. Det handler bl.a. om, at Brøndby IF er mit hold; om områdets centrale rolle i dansk hiphop; om denne del af Storkøbenhavns fascinerende politiske samtidshistorie. En historie, der begynder med den såkaldte Fingerplanens velfærdsstatsidealer og -visioner, men i de seneste årtier er blevet uløseligt knyttet til og ofte mobiliseret i diskussionen af dansk integrations- og udlændingepolitik.