»Jeg er, fordi du er. Det handler om at forstå, at vi er indbyrdes forbundne«
Hanne-Vibeke Holst vil gerne i dialog med sin samtid, men har droppet at skrive samtidsromaner. I sin nye roman tyr hun til fortiden for at fremme en samtale om medmenneskelighed og fællesskab i vores aktuelle krigs- og krisetid.
Da Danmark i begyndelsen af 2020 fik det første covid-19-tilfælde og senere stod over for et pandemiudbrud, blev forfatteren kontaktet af samtlige danske medier, som alle ville spørge om det samme: Var hun spåkone?
Tre år tidligere havde Hanne-Vibeke Holst udgivet pandemiromanen ”Som pesten”, der skildrede et samfund, som blev lukket ned af en ødelæggende og omfattende influenzavirus. Et scenarie, der mindede foruroligende meget om det, Danmark stod midt i med en coronanedlukning. Et scenarie, som kom bag på de fleste, men ikke Hanne-Vibeke Holst, som havde lavet sin research og derfor vidste, at det kun var et spørgsmål om tid, før en pandemi ville lægge gader øde verden over. Efter dét spørgsmål spurgte journalisterne med nervøs latter, hvad hun så skrev på nu?