Anmeldelse: Kim Leine inviterer os ind blandt hedninge, homoseksuelle og fordrukne handelsbestyrere
”Efter åndemaneren” har et farverigt persongalleri, som er sammensat af eksistenser fra de mest øde, uudforskede dele af Grønland til den københavnske kulturelite og alt derimellem. Tilsammen viser de, at forskellen mellem grønlændere og danskere er mindre end ligheden.
Det første ord, der falder mig ind efter at have læst ”Efter åndemaneren”, er ordet forsoning.
Der sker et åbenlyst skifte, måske ligefrem et tidehverv, fra bind to til bind tre i Kim Leines stort anlagte grønlandstrilogi, som nu afsluttes. Og det handler om forsoning i ordets bredeste forstand.
Forfatteren har bevæget sig ud af 1700-tallets kolonialistiske…