Den blinde og ubarmhjertige kærlighed
Jón Kalman Stefánssons nye roman mangler den eksistentielle nerve og sproglige sprudlen, som ellers kendetegner hans prægtige forfatterskab.
Hm! Hvad skriver man, når ens yndlingsforfatter efter fem tindrende, gribende, uforglemmelige bøger udgiver en bleg, kedsommelig roman præget af sproglig slitage og filosofisk metaltræthed?
Jeg siger det bare: Det er virkelig ikke enkelt at omdirigere den sædvanlige overstrømmende begejstring til en forbeholden modtagelse, som ikke kommer i nærheden…