JP-anmelder om DR-program: Minder om den måde, man skrev historie på i 1970'erne

Kritikken er haglet ned over det seneste og sidste afsnit af DR’s »Historien om Danmark«, efter at det blev vist lørdag aften.

Her blev seerne på én time ført igennem den danske historie fra december 1942 til 1989, da Berlinmuren faldt.

Men afsnittet er alt for ensidigt venstreorienteret, mener flere historikere, som bl.a. peger på, at man ikke omtaler en eneste borgerlig politiker eller modstandsmand i historien om den danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig.

Henrik Jensen, som er historiker samt tv-anmelder på Jyllands-Posten er enig i kritikken.

»Jeg mener, at den linje, der er lagt i det sidste afsnit, minder meget om den måde, som man skrev historie på i 1970’erne,« siger han og fortsætter:

»Det handler meget om de undertrykte, frigørelse og oprør. Det handler meget om arbejderklassen og ikke så meget om borgerligheden. Når man f.eks. taler om Besættelsen, er den borgerlige side væk, og det gælder også når man kommer op i efterkrigstiden. Der handler det om det socialdemokratiske projekt, og kritikken af kommunismen i 1950’erne er ikke iøjnefaldende. Så der er god grund til at tale om, at der er en skævhed.«

Henrik Jensen medgiver, at kommunisterne kortvarigt havde en smule medløb lige efter Anden Verdenskrig, men det gik hurtigt over, påpeger han.

»Jeg tror, at de fleste mennesker i Danmark i 1950’erne var bevidste om, at kommunismen var en skadelig ideologi og et skadeligt samfundssystem, som man for enhver pris skulle undgå, og det kom ikke rigtig frem i afsnittet. Der var visse ansatser til det omkring Ungarn-krisen i 1956, men ellers blev det lidt for lemfældigt.«

Men giver det ikke meget god mening at fokusere på det socialdemokratiske projekt, som immervæk fyldte en del efter krigen?

»Jo, det er også rigtigt, men man skal være opmærksom på, at i 1950’erne er velfærdsstatsprojektet et konsensusprojekt. Det var ikke kommet så langt, hvis ikke den borgerlige side af det politiske liv var med på ideen. Så at fremstille det som om at der politisk set ikke er andre på banen end Jens Otto Krag og Socialdemokratiet, det er meget problematisk.«

Henrik Jensen undrer sig over, at DR vælger stort set at stoppe historiefortællingen i 1989.

»Det synes jeg er meget problematisk i forhold til historieformidlingen, for angiveligt sidder rigtig mange unge og ser disse programmer, og de kan måske have svært ved at se forbindelsen mellem, hvordan de lever nu og det, der skete op til 1989. Det ville have været meget at foretrække, hvis man havde kunnet trække nogle tråde op til i dag. Det slutter der, hvor det hele ser vældig positivt ud, fordi nu er Den Kolde Krig slut, men som vi ved, udvikler tingene sig meget problematisk derefter.«

Historikeren efterlyser også, at man zoomede mere ind på danskheden.

»Man savner en tilgang til det at være dansk i efterkrigstiden og den sidste halvdel af det 20. århundrede. Hvad er fællesnævneren? Vi lever i og har levet i et samfund, som er meget konsensuspræget og meget homogent, så det ville have været rart med en slags mentalitetshistorie om det at være dansk i 1950’erne, -60’erne, og -70’erne, som er meget forskellige årtier. Hvordan påvirkede udviklingen familielivet, uddannelsesinstitutioner osv. Det taber man fuldstændig på gulvet.«

Synes du, det var godt fjernsyn?

»Der var da gode ting i det. En af de ting, der fungerede, var det indtryk man fik af landbrugsfamilien, af livet på landet hen over 1940’erne, -50’erne, -60’erne og -70’erne. Hovedsageligt ved hjælp af billeder fik man vist, hvordan Marshall-hjælpen, nye traktorer og pludselig en stærk teknologisering påvirkede landbruget.«

Ane Saalbach, der er redaktør for »Historien om Danmark« siger til Berlingske, at man fortæller historien med »store penselstrøg,« der ikke giver plads til alle nuancer, og at man ikke har valgt side på forhånd. Om valget af statsminister Jens Otto Krag som hovedperson igennem en stor del af afsnittet, siger Ane Saalbach til avisen:

»Der er tale om et fortælleteknisk greb at fortælle det via en person. Vi har overhovedet ikke skelnet til, hvilket politisk parti, vedkommende tilhørte, men udelukkende om rollen i forhold til at kunne fortælle historien. Vi har forsøgt at fortælle, hvad der sker og så må dem, der kan tilføje nuancer, gøre det.«

En anden vigtig person i afsnittet var kommunisten Inger Merete Nordentoft, og Henrik Jensen mener, ligesom de øvrige kritikere, at det er problematisk.

»Man kan måske sige, at der ikke var ideologiske interesser i at vælge dem som figurer, men den holder ikke, for man kan ikke se bort fra, at Krag var socialdemokrat, og Nordtoft var DKP’er. Jeg havde nok ikke valgt ham. Ikke fordi han ikke er en vigtig figur, men nærmest fordi han er en vigtig figur.«

Eksterne link: Afsnit 10 af »Historien om Danmark« kan ses på DR’s hjemme her