Trine Dyrholm kæmper imod Isabelle Huppert
De danske muligheder for en pris ved den 66. Berlinale ligger i, at Trine Dyrholm kan vinde for bedste kvindelige hovedrolle. Isabelle Huppert er imidlertid overbevisende i Mia Hansen-Løves ”Things To Come”, som allerede nu ligner en feministklassiker.
BERLIN
Thomas Vinterbergs ”Kollektivet” har - akkurat som i Danmark - fået en ujævn modtagelse af kritikerne ved Berlinalen, og det vil være en overraskelse, hvis instruktøren returnerer til det hjemland, hvis flygtningepolitik han skammer sig over, med pokaler i kufferten.
Indvendingen har generelt været den samme: Flere af filmens karakterer forbliver skitser, som man ikke rigtig ved, hvad man skal stille op med.
Hovedpersonerne, tv-værten Anna og arkitekten Erik, står dog stærkt som parret, der mister hinanden i den arvede Hellerup-villa med frihedsidealerne. Især Trine Dyrholm bliver fremhævet i internationale medier, så muligheden for hæder må ligge i, at hun kan få en sølvbjørn for bedste kvindelige hovedrolle.
Nemt bliver det ikke, selv om Dyrholm er et respekteret ansigt i europæisk film.
Hendes franske kollega Isabelle Huppert yder nemlig en overbevisende præstation i franske Mia Hansen-Løves (farfaderen er dansk) ”Things To Come”, en film, som vel har potentiale til at blive en sand feministklassiker.
Værket følger en kvinde i 50’erne, filosofilæreren Nathalie, der må se sine livssøjler blive knust en for en. Manden skrider, børnene flytter hjemmefra, moderen dør og de fagbøger, hun har skrevet, bliver genoptrykt i en latterlig forfladiget udgave. Det foregår alt sammen relativt udramatisk og i et roligt tempo, og Nathalie møder udfordringerne med forundring og accept. Det hysteriske sammenbrud udebliver. Nathalie er en rank kvinde, der - som Screens anmelder skrev – kan finde ro andre steder end i en mands arme.
Meryl Streeps jury - bestående af fire kvinder og tre mænd – kan næppe stå for den film og så afbalanceret en hovedrollepræstation.
Blandt de øvrige favoritter er Gianfranco Rosis dokumentar fra den italienske ø Lampedusa, ”Fire At Sea”. Filmen beskriver gennem især en 12-årig dreng, hvordan øens indbyggere oplever flygtningekrisen.
Der var på forhånd store forventninger til Jeff Nichols’ ”Midnight Special”. Amerikaneren, der kan krediteres for at have været med til at rive badebukserne af flødebollen Matthew McConaughey og give ham en ny profil som vovet karakterskuespiller med ”Mud” (2012), viste en film om en far og søn på flugt fra både FBI og en gal sekt. Drengen bærer konsekvent dykkerbriller, for der er noget galt med hans øjne, og han hører måske slet ikke til i denne verden. Filmen er stopfuld af americana med støvede landeveje og lurvede moteller, og det kombineres med science fiction som i ”The Sixth Sense”. Mærkelig blanding, men også godt, og i hvert fald må Michael Shannon, som spiller faderen, være i spil til bedste mandlige hovedrolle.
En outsider kan være Rafi Pitts ”Soy Nero”, der handler om en såkaldt green-card-soldater. Mexicanske Nero, en 19-årig drømmer, kan opnå permanent statsborgerskab i USA, hvis han lader sig sende i krig i Mellemøsten. Det gør han, men det er en grusom virkelig, han bliver sendt ud i, og der er ingen, der kerer sig om ham.
Årets største skuffelse var Vincent Perez’ engelsksprogede filmatisering af ”Alone In Berlin”, Hans Falladas roman. Efter film som ”Der Untergang” er det, som om tiden definitivt er løbet fra film, hvor tyskere taler engelsk. Det hjalp ikke, at solide navne som Emma Thompson og Brendan Gleeson spillede hovedrollerne. Kritikerne flåede den fra hinanden.
Prisoverrækkelsen finder sted i Berlinale Palast lørdag aften.