Smadrende arkademonstre rammer det hvide lærred

En smadrende og alt-hærgende kæmpe-gorilla hopper rundt fra skyskraber til skyskraber og guffer mennesker.

King Kong?

Nul, det er George.

Abe-avataren i 1986'er arkadehittet "Rampage", som nu får nyt liv i en spillefilm med Dwayne "The Rock" Johnson i hovedrollen og "San Andreas"-bagmand Beau Flynn som producer.

Dengang kunne man vælge mellem tre monstre, inden man lod sin vrede få afløb på diverse højhuse: Gorillaen George, øgle Lizzie og varulven Ralph. Og det er disse tre megamonstre, som bliver filmens omdrejningspunkt.

Af endnu uvisse årsager går de nemlig bersærkergang i Nordamerikas storbyer, og så må "The Rock" selvfølgelig træde i karakter.

Computerspil som film er absolut ikke en nyhed.

Googler man film skabt fra computerspil, finder man en liste på 30 internationale spillefilm, der allerede har haft premiere: "Tomb Raider", "Wing Commander", "Silent Hill", "Max Payne", "Final Fantasy" er nogle af dem. 40 andre er på tegnebrættet, hvoraf nogle kommer inden for få måneder.

Dertil kommer alle de japanske. Og så er der tv-filmene. Som sagt, ikke noget nyt.

Om "Rampage" bliver en B-film, som mange af de andre må siges at være, hvis man kigger på anmeldelserne, vides ikke.

Den er ikke engang sat i produktion endnu - det bliver den først til sommeren næste år. Og selvom handlingen måske ikke lyder som den store omgang moralske historiefortælling, men snarere et "3D-action-to-the-max"-megabrag, er det i øvrigt også flintrende ligegyldigt, mener centerchef ved Viborg Animationsskole, Morten Thorning.

"Det er ren underholdning. Man bliver underholdt i halvanden til to timer, og det er fantastisk. Der er ikke så meget at tygge på bagefter. Her er historien og en eventuel morale mindre vigtig," siger han og får følgeskab af forretningsudvikler hos Arsenalet og ekspert i computerspil Adonis Flokiu. Han mener, at adaptionerne af de gamle arkadespil giver et frisk pust til katastrofefilms-genren, men samtidig holder en ironisk distance.

"Computerspil-industrien er vokset til en af de største underholdningsindustrier nogensinde, og det er ikke kun børn, der spiller. Voksne spiller også og mindes samtidig de dage, hvor de stod foran arkademaskinerne nede hos pizzamanden. Det er nostalgi, man prøver at fange og pakke ind i en kasse," siger han.

Nostalgien er altså omdrejningspunktet.

Det handler om at kunne se, at kimene til denne film blev sået for næsten 30 år siden, ud over at den tilfældigvis hedder det samme.

"Selve gameplayet indgår i filmen som et handlingselement. Det er ligesom med andre katastrofefilm, der viser bygninger blive smadret på nye måder. Alle dem, der har spillet spillet, glæder sig til at se bygninger blive smadret i 3D. I virkeligheden. Det er nærmest lidt perverst," siger Morten Thorning, som mener, at der med producer Beau Flynn er garanti for, at publikum med "Rampage" får "en på hatten".