Fortryllet - et moderne eventyr i New York
Eventyrfilm fra Disney vil gerne være sukkersødt sentimental på den gammeldags måde og indforstået ironisk på den moderne. Det sidste lykkes bedst.
FORTRYLLET - ET MODERNE EVENTYR I NEW YORK
(Enchanted)
USA 2007
Instruktion: Kevin Lima
1 time 50 min.
Premiere i dag i biografer landet over
For at undgå, at hendes stedsøn prinsen gifter sig, tryller den onde dronning hans elskede Giselle fra tegnefilmenes fortryllede eventyrland over i det særdeles levende og ofte ubehagelige New York. Her møder hun en sød advokat og alenefar til en nuttet seksårig, og så sker der ikke mere uforudsigeligt i dén film.
Ærgerligt nok, for dels er der i ”Fortryllet” dygtigt styr på billedsiden, både den gammeldags Disney-stil i indledningen og de store dansescener og grandiose effekter i New York-delen, dels er manuskriptet på detailplanet ofte ganske morsomt og velturneret med mange inspirerede referencer til såvel tegnefilmsklassikere som eventyr generelt.
Men det er, som om filmen på samme tid vil være uforbeholdent sentimental på den gammeldags uskyldige måde og indforstået ironisk på den moderne, ”Shrek”-agtige måde. Derfor får den også hurtigt en underligt valen tone af på én gang at være sukkersød og selvglad og virker sært nok mest kynisk i de følsomme scener og mest ærlig i de ironiske.
Klæg nuttethed
Bedre bliver det ikke af rollebesætningen. Amy Adams, der ellers ved andre lejligheder har vist stort talent, er ganske enkelt så ulidelig som den skingert naive Giselle, at man til fulde forstår dronningens lyst til at hekse hende længst muligt væk.
Patrick Dempsey får derimod ikke meget andet end klæg nuttethed ud af advokat Robert. Den trinde engelske karakterskuespiller Timothy Spall morer sig - mere end tilskueren - som dronningens tumpede medhjælper, og Susan Sarandon mener åbenbart, at dæmonisk ondskab er et spørgsmål om at skrige så skingert som muligt.
Det er ikke utænkeligt, at idéen bag filmen kunne have været udviklet til noget rigtig sjovt og elegant. Men som resultatet foreligger her, er hverken magien eller realismen blevet forløst nær overbevisende nok.
jakob.levinsen@jp.dk