Coco før Chanel
Smukt og lidt fladt portræt af den komplekse (forretnings-)kvinde Coco Chanels ungdomsår. Skaberen af den for enhver kvinde uundværlige ”lille sorte”.
Drama
Coco før Chanel (Coco avant Chanel)
Frankrig, 2009
Instruktion: Anne Fontaine
1 time 50 min.
Premiere i dag i biografer landet over
Så kom den endelig. Den film, som alle kvinder har ventet på, hvis de har et godt øje til kjoler og sko og tasker og parfume og perler og bælter - til alt for den sags skyld, der bærer det lille, men prestigiøse, sammenviklede og elegante CC. Om modens mesterinde over dem alle: Coco Chanel.
Hjertets sorte hul
Gabrielle Chanel blev født den 19. august 1883 som illegitim datter af fattige markedshandlere. Hendes mor døde tidligt. Hendes far stak af, og hun voksede op på et børnehjem drevet af nonner. En kærlighedsløs barndom, som hun aldrig begræd, men i stedet gendigtede i en konstant frygt for at blive afsløret som uægte barn.
Efter eget udsagn voksede hun op blandt stygge tanter, mens hun gjorde sin far til en fornem hestehandler. Coco skabte i levende live sin egen myte ved at lyve, fordreje og overdrive. Selv efter at hendes gedigne modesucces var en uomtvistelig sandhed - og alle lag af hendes historie var kendt - fortsatte hun ufortrødent digterierne.
”Coco før Chanel” af den franske instruktør Anne Fontaine beretter i smukke billeder historien om Cocos første år fra den lille forældreløse pige på børnehjem over en tid som kabaretsangerinde på halvsnuskede beværtninger (det er fra en af disse sange, hun fik sit navn) til en dag at ende i sengen hos notabiliteter. Hjertets sorte hul af kærlighedsløs barndom blev et livs drivkraft til at skabe.
Klog Coco
Portrættet af Coco viser en intelligent, arrogant og alvorlig pige med et stålsat mål her i tilværelsen: At komme væk fra det, som hun kom af, velvidende, at hun kun kunne blive en del af et højere samfundslag ved at adskille sig stilsikkert og markant. Og det gør hun så i den grad i huset hos sin førsteelsker, Etienne Balsan (Benoît Poelvoorde) - en levemand, som elsker hesteopdræt og morer sig i Cocos uforstilte selskab. Så snart der er gæster på godset, stuver han hende dog af vejen.
Men Coco lader sig ikke bide af så let. I en scene, der siger alt om kvindens mod, bryder hun ind i selskabets picnic - til hesteryg, i herresadel (uhørt på den tid) og i Balsans eget tøj - til stor morskab for gæsterne.
Balsan får øje for hendes originalitet og inviterer hende til højbords, hvor hendes anarkistiske adfærd og spydige bemærkninger gør stor succes. Hun begynder samtidig at kreere enkle hatte til Balsans tidligere elskerinde.
Smuk, elegant og overraskende behersket spiller Audrey Tautou den lille spidsmus Coco med kulsorte øjne, kontrolleret skikkelse og et strejf af sårbarhed i bevægelse og mimik.
Coco blev aldrig gift, men havde et hav af prominente elskere - men kun én kærlighed, en englænder ved navn Arthur ”Boy” Capel.
De mødes hos Etienne Balsan. Arthur adskiller sig fra de dekadente franskmænd ved faktisk at tjene egne penge. Han ser Coco som den, hun er. En ren romance. Men ikke renere, end at Boy gifter sig med en anden for selv at stige et socialtrin opad.
Her lykkes det ikke Anne Fontaine at få en reel passion til at gløde, men hun skildrer til gengæld troværdigt den oprigtige ømhed mellem Balsan og Coco.
En forretning begynder
Coco er alt for intelligent til at finde tilfredsstillelse ved det rene tidsfordriv af selskabelighed. I en scene mellem Balsan, Boy og Coco får Coco opbakning til at åbne en modeforretning i den gade, der skulle blive associeret med hendes navn de efterfølgende 80 år: Rue Cambon i Paris.
Filmen slutter ved et overdådigt modeshow, og ærgerligt må man konstatere, at ”Coco før Chanel” ikke til fulde får udnyttet den skarphed, skæbne og stil som kvinden, den skildrer, repræsenterer.