"To verdener" hitter i biffen
Niels Arden Oplevs drama "To Verdener" er blevet set af over 200.000 mennesker på mindre end en måned.
På trods af konkurrence fra bl.a. Oscar-vinderne "There Will Be Blood" og "No Country for Old Men" har "To Verdener", med Rosalinde Mynster i hovedrollen, holdt sig på toppen af filmhitlisten tre uger i træk.
Kæmpe dilemma
Filmen handler om den unge pige Sara, som kommer fra en familie, der tror på Jehova og ikke tillader hende at dyrke kærligheden uden for Jehovafællesskabet.
En dag møder hun den unge fyr Teis, som ikke er et af Jehovas vidner, og pludselig står hun lidt i et kæmpe dilemma. Inden længe er hun tvunget til at træffe et valg imellem to verdener.