Firewall: Instr. Richard Longcraine
"Firewall" er fyldt af klicheer, men alt fungerer perfekt - ikke mindst Harrison Ford som den ensomme helt.
Firewall
Amerikansk
Instruktion: Richard Longcraine
1 time 45 minutter
Ingen kan i dag spille jaget og eftersøgt, ensom og forladt, ene mand mod alle - som Harrison Ford. Hans ansigt hærges og fures af bekymring og lidelse, dirrende vrede og halsbrækkende beslutsomhed, der ligefrem gennemsitrer hans kompakt dynamiske og spændstige krop.
Sådan er han blevet et ikon: Den bundhæderlige (ægte)mand, nærmest en småborger, der pludselig og ubegribeligt hvirvles ind i konflikter, hvis kræfter han ikke forstår, og hvis årsag han ikke kender.
Sådan har han været på spil i film som "Vidnet" (1985), hvor han i den australske instruktør Peter Weirs første amerikanske film søger tilflugt hos Amish-folket i Pennsylvania. Siden spillede han en tilsvarende rolle i Polanskis "Frenzy" (1988), i "Måske uskyldig" (1990) og "Flygtningen" fra 1993 for nu at nævne nogle få.
Overrumplet af psykopat
I "Firewall" improviserer han vitalt over den samme type: En agtet og værdsat medarbejder, Jack Stanfield, computer- og it-chef i en storbank i Seattle. Banken er midt en fusion, som han er skeptisk overfor. Han har det bedste forhold til sine medarbejdere og nyder en tryg og skøn lykke på hjemmefronten med kone og et par halvstore børn.
Så indtræffer katastrofen: Hjemmet overrumples af en bande med en bleg, pervers psykopat i spidsen. De har udspioneret ham længe, tager familien som gidsler og viser, at deres trusler er alvor. De forlanger, at han via bankens it-system skal overføre hundrede millioner dollars til et udenlandsk kontonummer. Deres.
Jack Stanfield sveder og panikker og må alligevel bogstavelig talt holde gode miner til slet spil. Spændingen er ulidelig, intrigen er djævelsk i sin snedighed, og kuppet lykkes. Men man glemmer, at det er Harrison Ford, man er op imod, for lige så ædruelig og tjekket han er til daglig, lige så desperat farlig bliver han, når man går ham for nær.
Fuld strømføring
Historien skal ikke røbes, for filmen består af klicheer, men de lader op til fuld strømføring, så vi ser den perfekte gyser, med en perfekt handling, en perfekt timing i et perfekt, befordrende billedforløb, med en perfekt besætning på samtlige pladser: Som skurken præsterer Paul Bettany en isnende, men samtidig affabel, nærmest slesk ondskab. Vores egen Nikolaj Coster-Waldau synes på vej mod en international karriere, og det forstår man godt, for han gør fremragende fyldest som den mest menneskelige og dog så afstumpede i banden. Som Jack Stanfiels kønne kone og som hans trofaste, men noget overrumplede sekretær er Virginia Madsen og Mary Linn Rajskub perfekte i deres typeroller.
Holder man af at gå i biffen og kan man slappe af, når adrenalinen pumper rundt i kroppen, er "Firewall" den perfekte oplevelse, der tilmed byder på en forrygende showdown og en opløftende katarsis.