DET KU' IKKE VÆRE BEDRE: Instr. Mike Binder
Joan Allen og Kevin Costner har hovedrollerne i en rigtig amerikansk historie, hvis problem er en grundlæggende bornerthed.
DET KU' IKKE VÆRE BEDRE
(originaltitel: The Upside Of Anger)
USA 2004
Instruktion: Mike Binder
1 time og 58 minutter
Joan Allen er en udmærket skuespiller, smuk og med en kuldslået, sexet udstråling og talent for det lettere, hvinende hysteri. Ikke lige en af dem, som man umiddelbart har drømme om at brænde sig på.
Derfor undrer man sig heller ikke, da hendes mand forsvinder sporløst. Han er flygtet til Sverige med sin dulle af en sekretær, mener Terry, som Allen hedder her. Forståeligt nok er hun stiktosset over stodderens svigt, der vender op og ned på hendes tilværelse. Hvad den amerikanske titel også betoner: "The Upside Of Anger" (den danske titel er ren idioti, for det ku' sagtens være bedre - altsammen!).
Irriterende og charmerende
Terry står tilbage med fire uvorne teenagedøtre, der dog ikke er helt så irriterende, som den slags plejer i amerikanske film. Faktisk er de ret charmerende - hver eneste af dem - og ret selvstændige, hvad der ikke passer mor. Hun er mest optaget af sig selv og sin græmmelse, som fugtes i flaskevis af gin og tonic.
Den last deles af en flink fyr, en lettere depraveret bekendt af familien, en ubarberet tidligere baseballstjerne spillet af Kevin Costner, der lever i et værre rod, men er flink og forstående, flegmatisk og overbærende og viser sig at rumme rige menneskelige egenskaber, når blot de får chancen for at blomstre. Men Terry er længe om at give dem chancen, så de to skiftevis tiltrækkes og frastødes af hinanden.
Mor er forarget
Det er en meget amerikansk historie, der udspilles i Detroits smukke omegn.
Af de fire piger bliver én gift undervejs, skønt mor er ved at spolere det hele, da hun dalrende fuld mødes med svigermekanikken. En anden danser ballet, en tredje flirter med en genert knægt, og den fjerde vil ind i medieindustrien og får hyre på en lokal radiostation, hvor Kevin Costner har sit private show. Her falder hun for produceren, der er mere end dobbelt så gammel som hun selv, men en flink, usoigneret, fordomsfri fyr, der er til purunge piger - »because they are nice«, som han siger.
Det er mere, end han (man) kan sige om Terry, der er aggressivt forarget over hans forhold til datteren.
For gode skuespillere
Problemet er filmens grundlæggende bornerthed. Skiftevis er den åbenmundet og snerpet omkring sex. Ét er at mor ikke synes, det er sjovt, at hendes 17-årige datter er kæreste med en mand på 40. Terry hvæser ad ham og slår på tæven. Men at Costner - og dermed filmen - deler forargelsen og griber til vold mod en fredsommelig mand, er godt nok for skrapt. Han er faktisk den eneste virkelig sympatiske person i hele menageriet af skingert vanvid og pigebørn i trodsalderen.
Ser man rigtigt efter, er hele arrangementet et behagesygt spil med klicheer og ikke en historie om mennesker, skønt det umiddelbart ser sådan ud. Men det skyldes alene, at skuespillerne kan så meget mere, end deres roller er designet til.