Pippi Langstrømpe-stemning i indre København
Der er ingen voksne til stede i ”Børnene fra Sølvgade”, men det får de nævenyttige unger rådet bod på i charmerende og velspillet dansk familiefilm.
Kommer jeg så i avisen, spurgte min niårige søn, da vi kom ud af biografen efter at have set ”Børnene fra Sølvgade”. Jeg havde taget ham med til pressevisning som målgrupperepræsentant, og efter at have klargjort, at min eller vores anmeldelse jo som sådan ikke handler om ham, stod det klart, at vores oplevelse af filmen faktisk var den samme.
Det er produktive Mehdi Avaz, der har filmatiseret Renée Toft Simonsens populære børnebog ”Børnene fra Sølvgade”, og Simonsen har også stået for filmens manuskript. Mens Simonsen er en garvet formidler til familiesegmentet, er det Avaz’ første livtag med genren, og det er lidt af et skifte fra de følelsestunge melodramaer ”Mens vi lever” fra 2017 og ”Kollision”, der fulgte to år senere. Mens debutfilmen var rørende, var allerede efterfølgeren mere klæg og patetisk end indlevelsesværdig, og siden er det gået helt galt med Netflix-produktionerne ”Toscana” og ”A Beautiful Life”. Det gælder, skal det lige gøres klart, hvis man spørger denne kritiker. Publikum har en helt anden mening om den sag.
Tilbage til Sølvgade og en anmelder og et barn, der heldigvis er helt enige om, at det her sagtens kunne være efterårets rigtig solide bud på en film til en familietur i biografen.